Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Transport og bevogtningsenhed Hobro
Som led i Kriminalforsorgens flerårsaftale 2018-2021 overtog Danmarks Fængsler størstedelen af arrestanttransporterne fra politiet. Senest har Transport og Bevogtning overtaget opgaven med afsoneroverførsler og varetager også udvalgte ledsagede udgange for fængsler og arrester.
Om stillingen
Vi søger en enhedsleder, der skal medvirke til at sikre og optimere driften af Transportenheden i Hobro. Herunder som driftsansvarlig for en række områder med fokus på blandt andet samarbejdet med de lokale politikredse, retter samt internt i Danmarks Fængsler.
Vi søger en enhedsleder, der er ambitiøs, resultatorienteret og som har et godt blik for organisering, systemer og processer. Du skal ydermere være opsøgende på en fortsat styrkelse af samarbejdet enhederne imellem samt være med til at sikre at transporterne gennemføres sikkert og med høj kvalitet.
Du vil, i samarbejde med lokal ledelse i TBE Hobro, have driftsansvar inden for følgende områder:
- Uddannelsesansvarlig, herunder afholdelse af praktikvejledermøder
- Sikre udvikling af elevforum for transportbetjente under uddannelse
- Afholdelse af MUS- og trivselssamtaler
- Håndtering af sygefravær
- Godkendelse af tjenestetid
- Aktiv og synlig ledelse, også ude i retterne og på de ambulante behandlingssteder
- Arbejde med instrukser og andre retningsvisende dokumenter
- Arbejde med driften af enhedens køretøjer samt opgaver afledt deraf.
Forventninger til dig
Vi leder efter en kollega med naturlig autoritet, struktur og gode samarbejdsevner, der trives med at have mange bolde i luften i en omskiftelig hverdag og som vil tage aktivt del i at understøtte og styrke enheden i Hobro - samt alle fire enheder på tværs i samarbejde med kollegaerne i København, Ringsted og Kolding.
Som enhedsleder bliver du en del af enhedens ledelse med reference til enhedschefen. Du vil få ansvar for den daglige driftsledelse, ligesom der må forventes personaleledelse. Der er brug for en handlekraftig og løsningsorienteret leder med en høj grad af fleksibilitet og som kan motivere medarbejderne.
Det er en forudsætning, at du har kørekort. Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav.
Om Transport og Bevogtning
Transport og Bevogtning består af fire transportenheder i henholdsvis København, Ringsted, Hobro og Kolding og pt. af 220 medarbejdere. Transportenheden i Hobro består - ud over denne stilling - af en enhedschef, en enhedsleder, to transportkoordinatorer samt omkring 60 uniformerede, hvoraf en del er under uddannelse som transportbetjente.
De fire enheder refererer organisatorisk til Transport og Bevogtning, som hører under Fængselskreds Øst, hvortil der også er tilknyttet en administrativ stab, der understøtter Transport og Bevogtning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet akademiker, sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation.
Hvis du er uddannet socialrådgiver sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende LC/CO10-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.
Hvis du er uddannet kontorfunktionær eller socialformidler, sker ansættelse og aflønning efter gældende OAO-STAT-fællesoverenskomst, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).
Hvis du er uniformeret tjenestemand i Danmarks Fængsler sker ansættelse i henhold til tjenestemandsloven. Lønplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat, kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Som enhedsleder arbejder du i dagtjeneste, med mulighed for fleksibel arbejdstid efter behov. Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid 37 timer om ugen, og du har pligt til at påtage dig merarbejde.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for tjenestemænd.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for øvrige medarbejdere.
Arbejdsstedet er Transport og Bevogtning, Transportenheden i Hobro, Adelgade 73, 9500 Hobro.
Søg stillingen
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 30. september 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 41.
Som tjenestemand skal du, inden ansøgningsfristens udløb onsdag den 30. september 2026, uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en bedømmelse. Bedømmelsen skal være uploadet senest tirsdag den 6. oktober 2026.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef i TBE Hobro Christian Bonczyk på tlf. nr. 7255 6469.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 029ae7d4-1610-46b2-8f99-0f9c6a969ae0