Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra HOFOR
Har du erfaring med kloakområdet og motiveres du af at koordinere, prioritere og skabe overblik?
Hos HOFOR arbejder vi for at skabe bæredygtige byer, og en helt central del af det arbejde er et velfungerende afløbssystem. Når byerne vokser, og klimaet stiller nye krav, bliver vores arbejde med at udvide, drifte og vedligeholde afløbsnettet stadig vigtigere.
I team Afløbsentreprenør løser vi en bred vifte af entreprenøropgaver inden for spildevandsområdet. Det omfatter blandt andet samgravninger, reparationsopgaver samt arbejde med brønde, dæksler og stikledninger.
Vi søger nu en fagkoordinator, som får en central rolle i den daglige planlægning, prioritering og koordinering af teamets opgaver.
Daglig planlægning, koordinering og prioritering
Som vores nye fagkoordinator får du en central rolle i den daglige drift. I tæt samarbejde med teamlederen sikrer du planlægning, prioritering og koordinering af teamets opgaver, så arbejdet udføres effektivt og med høj faglig kvalitet.
Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver at:
- Skabe det daglige overblik i teamet og fordele arbejdsopgaverne
- Stå for koordinering og kvalitetssikring
- Give faglig rådgivning og sparring til kolleger
- Føre opsyn med arbejdsopgaver og procedurer
- Sikre ensartede processer og standarder på tværs af teamet
- Optimere arbejdsprocesser
- Understøtte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Deltage i udvalgte bygge- og entreprenørmøder
Du vil få din daglige gang på vores kontor i Herlev, men vil også være udkørende fx i forbindelse med opsyn med arbejdsopgaver rundt om i byen.
Erfaring med kloakområdet og gode samarbejdsevner
Du har en solid faglig baggrund inden for kloakområdet og har rørlæggeruddannelsen kloak 1 og kloak 2. Samtidig har du et indgående kendskab til afløbssystemer og erfaring med retableringsarbejde, herunder brolægning og asfaltarbejde.
Derudover forventer vi, at du:
- Har gyldigt kørekort til kategori B (personbil), da du skal arbejde fra flere lokationer
- Er fortrolig med IT, da størstedelen af dit arbejde foregår ved computeren
- Er teamorienteret og trives med at være den faglige go-to person for dine kolleger
- Er god til at etablere relationer og samarbejde med mange forskellige mennesker
- Er struktureret og kan prioritere og koordinere flere opgaver samtidig
- Er proaktiv, løsningsorienteret og tager ansvar for at drive opgaver fremad
- Kommunikerer tydeligt og professionelt
- Er beslutningsdygtig og tør udfordre eksisterende arbejdsgange
13 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Spildevand Drift, som består af cirka 110 medarbejdere fordelt på vores to lokationer i Herlev og på Amager. Du vil være tilknyttet lokationen i Herlev, hvor dit team også holder til. Teamet består af 13 dygtige rørlæggere og specialarbejdere og du vil referere til Martin, som er teamleder.
Vi hjælper hinanden i hverdagen og lægger stor vægt på både trivsel, samarbejde og et sikkert arbejdsmiljø. Vi tilbyder blandt andet muligheden for at begynde dagen med 15 minutters fælles cirkeltræning. Derudover tilbyder vi gode ansættelsesvilkår som fx sundhedssikring, træningslokale, julefrokost og massageordning. Hos os får du plads til et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 2. september 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen**.** Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi afholder 1. samtaler i uge 36 og 2. samtaler i uge 37.
2. samtale vil tage udgangspunkt i en personlighedsprofil, som du skal udfylde på forhånd
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Kjølhede Stausholm på telefon 27954251 eller mail mkst@hofor.dk.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: dddc6b55-56a6-491b-ad8a-a98fd36f15e6