GA
Gabriel A/SNyt på Jobnet

Field Sales Manager, A&D Danmark

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
21. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Gabriel A/S

Vil du være med til at styrke Gabriels position blandt arkitekter, designere, møbelproducenter og forhandlere i Danmark?

Gabriel, en markedsledende leverandør af møbeltekstiler og innovative løsninger til møbelindustrien, søger nu en Field Sales Manager, A&D, til at styrke salget og den fortsatte vækst i det danske marked.

Med ansvar for Storkøbenhavn og dele af Sjælland bliver du en central ambassadør for Gabriel og får en vigtig rolle i at udvikle eksisterende relationer, identificere nye forretningsmuligheder og sikre, at vores produkter bliver tænkt ind tidligt i kundernes projekter. Du skal være bosat i Storkøbenhavn og trives med en hverdag tæt på kunderne. En stor del af din tid vil blive brugt ude i markedet, mens vores showroom i København fungerer som base for kundearrangementer, møder og planlægning.

Opgaverne er varierede og indebærer blandt andet:

  • at vedligeholde og udbygge dit netværk blandt arkitekter, designere, møbelproducenter og forhandlere
  • at identificere og udvikle nye kunde- og markedsmuligheder samt skabe langsigtede relationer
  • at besøge kunder og samarbejdspartnere samt drive projekter i A&D-segmentet
  • at planlægge og afholde kundepræsentationer og events i vores showroom
  • at følge markedet tæt og omsætte viden om projekter og trends til nye forretningsmuligheder
  • at arbejde struktureret med CRM, aktivitetsplaner og opfølgning på salgsaktiviteter

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra en kommerciel rolle og med relationsskabende salg
  • motiveres af at udvikle forretning, skabe værdi for kunderne og identificere nye muligheder i markedet
  • er selvstændig, proaktiv og vedholdende i din tilgang til salgsarbejdet
  • evner at opbygge stærke og langsigtede relationer samt skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere
  • evner at forstå kundernes behov og omsætte dem til værdiskabende løsninger
  • kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk og er fortrolig med digitale værktøjer og SoMe

Har du erfaring fra møbel- og indretningsbranchen eller beslægtede brancher samt kendskab til A&D-segmentet, er det en klar fordel.

Globalt udsyn, positiv kultur og dynamisk miljø

Som del af en international, udviklingsorienteret virksomhed med en stærk og positiv kultur vil du opleve et arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på at udleve Gabriels værdier: høj kvalitet, globalt udsyn, stolthed over opnåede resultater, integritet samt fokus på vækst og profitabilitet.

Vi ønsker at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives og kan bidrage med deres unikke perspektiver og færdigheder. Vi mener, at en mangfoldig arbejdsstyrke fremmer samarbejde og driver vores succes. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnisk baggrund eller andre personlige karakteristika til at ansøge om stillingen.

For at sikre en retfærdig og upartisk rekrutteringsproces opfordrer vi alle kandidater til ikke at oplyse køn og alder og til ikke at inkludere et foto i det materiale, der sendes til os.

Vi søger ansættelse hurtigst muligt, så send dit CV allerede i dag.

Læs mere om The Gabriel Culture

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 442e4a4d-b5db-4e24-8c4e-935d965543d0

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
21. november 2026
Tilbage til alle job