Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra VIA University College
Vil du stå i spidsen for fire forskningscentre og sætte strategisk retning for praksisnær forskning i sundhed og samfund?
Som forsknings- og udviklingschef for Sundhed og Samfund på VIA University College får du ansvar for et område med engagerede forskere, hvis arbejde tager fat på centrale udfordringer for velfærdssamfundet.
Du skal lede og udvikle den fælles faglige retning, understøtte centerlederne og styrke forbindelsen mellem forskning, uddannelser og praksis. Stillingen rummer både ledelse af mennesker, organisatorisk udvikling og ekstern repræsentation.
Hos VIA tilbyder vi:
- Mulighed for at præge den faglige og strategiske udvikling af Sundhed og Samfund
- Et ledelsesrum, hvor du skal konsolidere området efter en organisatorisk forandring og skabe klare rammer for de fire centre
- Et tæt samarbejde med FoU-direktøren, chefkolleger og centrale samarbejdspartnere på tværs af VIA
Centrale opgaver i stillingen indebærer at
- sætte retning for Sundhed og Samfund, prioritere de strategiske indsatser og følge op på resultater
- lede og udvikle de fire centerledere hver for sig og sammen samt have personaleansvar for to ledelsespartnere og en projektkoordinator.
- styrke samarbejdet mellem centrene og udvikle en fælles ledelsespraksis
- styrke samspillet mellem forskningen og VIAs uddannelsesområder
- indgå aktivt i den samlede FoU-ledelse i tæt samspil med FoU-direktøren og øvrige FoU-chefer
- udvikle eksterne partnerskaber og en mere robust finansiering samt øge synligheden af områdets forskning
Din baggrund
Vi søger en chef, der kan sætte en tydelig retning og samtidig give plads til stærke fagligheder. Du kan prioritere, skabe følgeskab og få beslutninger omsat til handling i en organisation med mange samarbejdsflader.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant videregående uddannelse inden for sundhed, samfund eller et beslægtet område samt en ph.d.-grad
- har solid erfaring med personaleledelse. Erfaring med ledelse af ledere er en fordel
- har erfaring med strategisk ledelse og kan omsætte ambitioner til prioriteringer og resultater
- er tydelig og vedholdende, også når interesser og forventninger trækker i forskellige retninger
- skaber samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder
- har blik for eksterne partnerskaber og finansiering og kan repræsentere området med faglig tyngde
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelt andet relevant materiale uploades til Mercuri Urvals hjemmeside her:
Forsknings- og udviklingschef for Sundhed og Samfund - Mercuri Urval
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026 kl. 23.59. Vi planlægger at afholde indledende samtaler den 2. november 2026 og opfølgende samtaler den 16. november 2026. Samtalerne afholdes i Aarhus. En personlighedstest og en kognitiv test indgår mellem samtalerne. Tiltrædelse forventes den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du i fortrolighed henvende dig til forsknings- og udviklingsdirektør Helle Kryger Aggerholm på [email protected] eller telefon 87 55 39 90, eller til seniorkonsulent Line Renate Hanssen, Mercuri Urval, på [email protected] eller telefon 51 67 13 40. Læs også det uddybende materiale her.
VI er VIAVIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 727d1297-4df9-4080-9be4-8120153c0eb9