Gå til indhold
BT

Get2sport koordinator til Tranemosegård, Brøndby Projektet

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026

Boligselskabet Tranemosegård

Åbner hos epos.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Boligselskabet Tranemosegård

Get2sport koordinator til boligselskabet Tranemosegård - Brøndby Projektet

Vil du gøre en forskel for børn og unge i udsatte boligområder i Brøndby? Har du et indgående kendskab til foreningslivet, og brænder du for at skabe inkluderende idrætsaktiviteter for børn og unge?

Den Boligsociale Helhedsplan Brøndby Projektet har i samarbejde med Brøndby Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF) indgået en Get2sport aftale. Indsatsen skal bidrage til, at endnu flere børn og unge fra almene boligområder i Brøndby bliver en del af foreningslivets fællesskaber.

Derfor søger vi nu en relations stærk Get2sport koordinator, der kan bygge bro og styrke båndene mellem boligområdernes børn, unge og forældre og det frivillige foreningsliv.

Om stillingen

Stillingen er forankret i Brøndby Projektet, og arbejdet forventes i høj grad at foregå lokalt i de to boligområder omfattet af den boligsociale helhedsplan, i foreningerne og på skolerne. Du vil som Get2sport-koordinator stå for den praktiske udførsel af indsatsen med at få flere børn og unge til at starte til foreningsaktiviteter og blive fastholdt i aktiviteten.
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på indsatsen og tilrettelægge arbejdet med stor frihed til at bringe dine idéer og faglighed i spil.
Der er indgået et samarbejde med tre lokale idrætsforeninger, hvor indsatserne primært forventes at udspringe fra.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet kredse om følgende:
•Udvikling, koordinering og formidling af lokale Get2sport indsatser i samarbejde med foreningsaktører og lokale samarbejdspartnere.
•Understøttelse og aflastning af samarbejdsforeningerne og de frivilliges vilkår i foreningslivet
•Skabe brobygning mellem foreninger, kommune, dagtilbud, skoler, den boligsociale helhedsplan og øvrige civilsamfundsaktører, som har snitflader til de lokale idrætsforeninger.
•Deltage i- og understøtte sociale tiltag, camps og ferieaktiviteter i samarbejdsforeningerne med fokus på rekruttering og fastholdelse.
•Afprøve nye idræts- og bevægelsestilbud målrettet foreningsuvante børn og unge.
•Reducere barrierer for deltagelse mellem børn/unge, forældre og foreningsliv.

Du bliver desuden en del af det nationale Get2sport netværk, hvor du får mulighed for sparring, vidensdeling og erfaringsudveksling blandt Get2sport kollegaer fra hele landet.

Om dig

Vi søger en medarbejder, der kan indgå aktivt i foreningslivet og være bindeleddet til de mange samarbejdsaktører på tværs af boligsociale-, kommunale og civilsamfundsaktører. Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner, men det vil være en fordel, hvis du:

•Har indblik i idrættens muligheder og vilkår i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.
•Har erfaring i at arbejde med frivillige og foreningslivet.
•Er initiativrig og opsøgende over for både samarbejdspartnere og målgruppen.
•Er god til at skabe netværk og danner naturligt gode relationer til mange forskellige typer af mennesker.
•Kan lide at arbejde selvstændigt og udvikle nye ideer.
•Trives i en alsidig hverdag med skiftende arbejdssteder og mange forskellige samarbejdspartnere.
•Har relevant uddannelse og/eller erfaring med at arbejde med målgruppen.

Om Get2sport

Get2sport er en samfundsindsats under Danmarks Idrætsforbund, som har til formål at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv for børn og unge ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeningerne. Get2sport har eksisteret siden 2005 og samarbejder i dag med 74 foreninger i 25 forskellige kommuner.
Læs mere om Get2sport indsatsen på www.dif.dk/samfundsindsatser/dif-get2sport.

Ansættelsesforhold

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2027 med mulighed for forlængelse.
Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer inkl. betalt frokost. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem AC og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger og lokalaftale.

Da arbejdet indebærer tæt samarbejde med foreninger og frivillige, vil der i perioder forekomme aften- og weekendarbejde.

Dit primære arbejdssted vil være et af Brøndby Projektets kontorer i Brøndby Strand, men du vil også dække boligområdet i Brøndby Nord. Du vil blive en del af det boligsociale team i Brøndby Projektet, hvor vi alle har forskellige arbejdsopgaver og forskellige baggrunde. Vi vægter et uhøjtideligt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, og hvor der er højt til loftet. Arbejdet er fleksibelt, og du vil få stor indflydelse på dine opgaver.

Læs mere om Brøndby Projektet på www.brondbystrand.dk

Ansøgningsfristen er den 19. november 2026

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter.
Vi modtager ansøgninger med henblik på at afholde samtaler løbende og vil fortsætte processen, indtil stillingen er besat. Der forventes opstart i stillingen den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Den Boligsociale Helhedsplan Bo Mouritzen på telefon: 60 35 46 62.
For at fremme mangfoldighed opfordrer Boligselskabet Tranemosegård alle, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge ledige stillinger. Dette understøtter selskabets engagement i at skabe et inkluderende og repræsentativt miljø, der afspejler det omkringliggende samfunds diversitet.

I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.

Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.
_
Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger._

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 932eb9b1-0f5e-46c4-9a3e-2442a8c0c957

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.