Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra SVØM Slagelse Korsør
Ledige instruktør stillinger til svømmeskolen
Klubchef til SVØM Slagelse Korsør
SVØM Slagelse Korsør søger en klubchef.
Lederstilling som klubchef
Svøm Slagelse Korsør søger til nyoprettet stilling en fuldtids klubchef. Vi søger en kompetent og udadvendt profil pr. 1. Oktober 2026 Svøm Slagelse Korsør er Vestsjællands største og førende svømmeklub med ca. 1850 medlemmer med ambitioner og potentiale i at blive endnu flere. Klubben er velorganiseret og veldrevet med et stort engagement fra medlemmer og forældre, samt en god opbakning fra kommunen.
I kommunen er der et driftigt erhvervsliv og et væld af muligheder med masser af aktiviteter og byliv. Klubben bruger svømmehallerne i Korsør og Slagelse og har en super placering med rigtig god infrastruktur, som gør kommunen til en attraktiv sports kommune med eliteidrætsordning og flere store uddannelsesinstitutioner. Kommunen har et bredt udsnit af kulturelle tilbud, og så ligger den smukt placeret med en bred kystlinie langs Vestsjællands flotte strande.
Klubben har et stærkt fundament med en stor svømmeskole, med stærke rammer for bæredygtig talentudvikling og elitesvømning og vandpolo på højeste niveau. Derfor har vi også store ambitioner for fremtiden, hvor målet er at have årgang/junior svømmere på højeste niveau og konkurrencedygtige hold på alle niveauer i vandpolo og en fantastisk svømmeskole med et rigt udbud af muligheder.
Via et bæredygtigt talentudviklingsmiljø skal vi skabe de bedste rammer for fantastisk talentudvikling. I klubben rådes der over eget kontor/klublokale. Vi er ligeledes partnerskabsklub med Dansk Svømmeunion, som talentudviklingsklub i samarbejde med Slagelse kommune.
Vi tilbyder en spændende stilling på fuldtid, hvor du vil få reel indflydelse på den strategiske udvikling med mulighed for at præge elite- og talentarbejdet, samt arbejde i en ambitiøs og veldrevet klub med stærk opbakning fra bestyrelse, udvalg, frivillige og medlemmer.
Dig som person
• Du kan navigere i en hverdag som er omskiftelig og til tider uforudsigelig.
• Du er robust, og kan tage beslutninger som ikke altid gør alle tilfredse.
• Du er løsningsorienteret, og evner at se situationer fra flere perspektiver.
• Du går forrest og sætter retningen, og derfor er du en god rollemodel for de ansatte og frivillige og klar til at springe til når det brænder.
• Du er struktureret og har et godt overblik, hvor du trives med mange bolde i luften på samme tid.
• Du kan opbygge og vedligeholde gode og stærke relationer internt såvel som eksternt.
• Du har en stor forståelse og interesse i økonomi, herunder budgetlægning og løbende opfølgning/justering.
Forventninger til kvalifikationer og erfaringer
• Du har ledelseserfaring fra f. eks en anden forening, idræt eller erhvervslivet.
• Du har en lederuddannelse, eller du er villig til at tage en.
• Du har erfaring med, og interesse i økonomistyring.
• Du har erfaring i at arbejde strategisk, og samarbejde med frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Trænererfaring fra svømmeverdenen vil være en klar fordel som sparringspartner for vores mange unge trænere.
Ansvarsområder
• Ansvarlig for den daglige drift, ledelse og udvikling af klubben.
• I samarbejde med bestyrelsen, sætte den strategiske retning for klubbens udvikling.
Herunder arbejde med implementering af tiltag i henhold til klubbens strategi og værdier. Fastsættelse af budgetter i samarbejde med klubbens kasserer.
Herunder Løbende opfølgning og justering af budget.
Bindeled mellem bestyrelse, ansatte, frivillige og udvalg.
Personaleansvar for kontorets ansatte og ledelse for den i de forskellige afdelinger.
Udvikle og opbygge stærke samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, såvel som sponsorer.
Sikre at Svøm Slagelse Korsør er et godt sted at være som både ansat, frivillig og medlem, hvor glæde og udvikling går hånd i hånd. Jobbet er bestemt ikke et 8 – 16-job, hvilket du er bekendt med, da du kender rytmen i en forening. Der er til gengæld masser af oplevelser, udvikling, og en stor grad af frihed og selvstændigt ansvar.
I samarbejde med bestyrelse og klubben nuværende ansatte vil vi sammen planlægge en struktureret opstart af stillingen.
Ansøgning og procedure:
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge Løn: Ud fra kvalifikationer og erfaring. Ansættelse: Gerne fra 1. oktober 2026 Ansøgningsfrist: 31. august 2026 – samtaler afholdes løbende Skriftlig ansøgning, inklusive CV og referencer sendes til: lab@nybolig.dk
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til formand for foreningen, Lars Bryde på tlf. 2487 1909.
Elsker du børn og vand og kunne du tænke dig et fedt studiejob som instruktør?
Så har vi måske jobbet til dig, se nedenstående ledige stillinger:
Instruktører til Korsør Svømmehal:
Vi søger instruktører, til vores børnehold i Svømmeskolen, der har lyst til at have faste vagter i Korsør svømmehal.
Vi søger til følgende dage (enten en eller flere af nedenstående dage):
- Tirsdag kl. 16.30 - 19.10
- Torsdag kl. 16.30 - 19.00
- Fredag kl. 16.30 - 18.15
og evt. mulighed for flere timer ved afløsning pga. sygdom, ferie eller lign.
Hvis du allerede har svømmeinstruktør uddannelsen er det fantastisk - men har du ikke, skal vi nok lære dig det. Vi tilbyder dig uddannelsen (2 weekender) gratis. Det vigtigste for os er at du interesserer dig for børn og for at lære fra dig.
Se mere om uddannelsen:
https://www.svoem.org/Kurser/Traener-og-Instruktoer-kurser/Svoemningens-Grunduddannelse/
Instruktørens primære formål er:
At skabe tryghed hos børnene i vandet. Det forventes derfor, at instruktøreren på hold i øvebassinet/navlebassinet opholder sig i vandet.
Instruktøren skal arbejde på det eller de hold, der er aftalt med svømmeskolelederen. Du har det overordnede ansvar for holdet, og skal følge holdets målsætning jf. Svøm Slagelse Korsør Svømmeskolekoncept "Min svømmebog", hvor der uddeles mærker i forhold til børnenes færdigheder. Se mere om "Min svømmebog" HER
Du er ansvarlig for en alsidig, afvekslende, sjov, lærerig, udfordrende og udviklende undervisning i overensstemmelse med svømmeskolekonceptet.
Det er instruktørerens ansvar at involvere og udvikle hjælpeinstruktørerne på sine hold. Yderligere har du ansvaret for medlemmernes sikkerhed i svømmehallen, hvorfor du en gang om året skal til bassinprøve og første hjælp.
Lyder ovenstående som noget du kunne tænke dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning hertil.
Ledelse:
Du vil blive ansat under vores Svømmeskoleleder Camilla, som også vil sørge for at du bliver sat ind i det faglige stof samt introduktion for de øvrige instruktører og hjælpeinstruktører.
Ansættelsessamtaler:
Samtaler bliver afholdt løbende.
Ansættelsesdato:
Snarest muligt.
Sådan søger du:
SSK.ledige.stillinger@gmail.com.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til ovenstående så er du velkommen til også at kontakte vores Svømmeskoleleder Camilla, på klubtelefonen på 40 48 05 63 tirsdage og torsdage kl. 09.30-13.30.
Hvem er Svøm Slagelse Korsør:
Svøm Slagelse Korsør er en svømmeklub med ca. 1900 medlemmer og hold i både Korsør og Slagelse svømmehal.
Klubben har 3 afdelinger; Konkurrence, Vandpolo og Svømmeskolen.
Svømmeskolen er vores største afdeling med medlemmer i alderen 0-100 år.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 89f4ac59-0ec0-46e2-b051-a660fc1bb421