Gå til indhold
Fregatten Jylland logo
Fregatten JyllandNyt på Jobnet

Maritim videnschef

S. A. Jensens Vej 4, 8400, Ebeltoft

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
2. januar 2027

Fregatten Jylland

Åbner hos metal-supply.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Fregatten Jylland

Fregatten Jylland gennemgår i disse år en række større restaureringer af det historiske trækrigsskib. Derfor søger vi en maritim videnschef, som har lyst til at stå i spidsen for planlægning, formidling og gennemførelse af de spændende projekter.

Forventet start

Hurtigst muligt

Antal stillinger

1

Ansættelsesforhold

Fast

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelse

Permanent

Arbejdssted

Danmark Midtjylland Syddjurs Kommune

Det historiske skib og museet besøges hvert år af mere end 60.000 gæster fra ind- og udland. Vores vision er at forny museumsoplevelsen, så et af verdens største og bedst bevarede trækrigsskibe får ny relevans for endnu flere gæster. Som led i den udvikling søger vi en maritim videnschef, som kan kombinere planlægning af restaurering og vedligeholdelse af skibet med formidling af det historiske håndværk og dets betydning for Danmark som søfartsnation.

Som videnschef har du ansvar for at tilrettelægge større restaureringer, sikre skibets løbende vedligeholdelse samt medvirke til udviklingen af museets håndværksafdeling og medarbejdere. Videnschefen bliver daglig leder af afdelingens 7-8 medarbejdere og en del af museets chefgruppe.

Videnschefen får – ud over en unik stilling – et netværk af kolleger ved de maritime museer i ind- og udland og ikke mindst en indgang til samarbejde med dygtige kolleger, der lever og ånder for bevarelse af store historiske skibe, historisk håndværk, materialer, metoder og standarder.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, som gør dig stærk i dokumentation, formidling og publicering. Du er måske uddannet maritim arkæolog, skibsingeniør/arkitekt eller har en anden relevant maritimhistorisk baggrund.
  • Er en stærk kommunikatør, som kan formidle sin faglighed.
  • Er systematisk, vedholdende og udviser et godt overblik.
  • Er samarbejdende, inddragende og tilstedeværende i dagligdagen.
  • Har ledererfaring og ikke er bange for at træffe beslutninger og føre dem ud i livet.

Vi kan til gengæld tilbyde den smukkeste arbejdsplads med udsigt til Ebeltoft Vig og Fregatten Jylland. Vi er en lille organisation med dybt engagerede kolleger, der lever og brænder for formidlingen af historien og det historiske håndværk. Vores mange gæster og høje aktivitetsniveau gør, at der er en stor variation i arbejdet og opgaverne, ligesom der er stor fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdet hen over ugen og året.

Vilkår: Du indplaceres på en chefkontrakt, som aflønnes på baggrund af kompetencer og erfaring.

Arbejdssted: Fregatten Jylland, S. A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft.

For yderligere oplysninger kontakt direktør Anne-Marie Dohm på [email protected].

Fregatten Jylland

S. A. Jensens Vej 4

8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune

Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist:

Vi gennemfører samtaler løbende, så send os en ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Søg Job”

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bf817e8b-0a40-4a1a-93a1-ac7d64b218bb

Praktisk info

Arbejdssted
S. A. Jensens Vej 4, 8400, Ebeltoft
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job