Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Esbjerg Kommune
Vil du stå i spidsen for vuggestuedelen i et nyere børnehus, hvor nærvær, leg, fællesskab og høj faglighed går hånd i hånd?
Fourfeldt Børnehus søger en engageret, relationel og fagligt stærk pædagogisk leder til vores vuggestue.
Som pædagogisk leder får du en unik mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Fourfeldt Børnehus, som flyttede ind i nybyggede rammer i august 2024. Sammen med husets pædagogiske leder for børnehaven skal du være med til at styrke kvaliteten, kulturen og de faglige ambitioner i et børnehus med høje forventninger til både børn og voksne.
Om Fourfeldt Børnehus
I Fourfeldt Børnehus er der højt til loftet, nærvær og leg hele dagen. Vi har øje for fagligheden og fællesskabet. Vi ønsker et hus, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever tryghed, respekt, medbestemmelse og plads til forskellighed. Som leder får du ansvar for vuggestuedelen og indgår i tæt samarbejde med den pædagogiske leder for børnehavedelen.
Vi holder til i moderne rammer omgivet af natur og grønne områder, som vi bruger aktivt i hverdagen. Fourfeldt Børnehus kan rumme 140 børnehavebørn og 48 vuggestuebørn.
Område Vest
Fourfeldt Børnehus er en del af Område Vest, som består af syv børnehuse. Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab med otte andre pædagogiske ledere og en områdeleder, hvor sparring, fælles udvikling og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder ud fra Omsorgsgrebet, et ressourceorienteret børnesyn og værdierne Begejstring, Nærvær og Faglighed.
Din ledelsesopgave
- Sætte tydelig faglig retning for vuggestuens pædagogiske praksis
- Udvikle stærke lærings- og legemiljøer
- Skabe følgeskab gennem synlig og nærværende ledelse
- Understøtte medarbejdernes faglige udvikling
- Sikre stærkt forældresamarbejde og høj kvalitet i praksis
- Bidrage aktivt til udviklingen af Fourfeldt Børnehus og Område Vest.
- Tage ansvar og handler på de udfordringer, der opstår
Vi søger en leder, der
Arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, er tydelig, nærværende og handlekraftig, har blik for de yngste børns udvikling og kan skabe engagement, arbejdsglæde og faglig udvikling. En leder der på sigt ønsker at kompetenceudvikle sig med diplom i ledelse.
Derfor skal du vælge os
Du får mulighed for at præge udviklingen af et nyere børnehus, et tæt ledelsesmakkerskab i huset, et stærkt ledernetværk i Område Vest, engagerede medarbejdere samt gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling.
Ansøgningsproces
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Konst. områdeleder Irene Høy Bredahl tlf. 2964 2412 / irb@esbjerg.dk eller
Chef for Børn & Pædagogik Mette Lindkær tlf. 5182 1065 / meli@esbjerg.dk
Funktionsbeskrivelse for pædagogisk leder i kommunale daginstitutioner i Esbjerg Kommune kan ses her.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
28. september 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b0e1135e-c107-4bfe-b7ed-7977ed2dfbf1