Gå til indhold
Midtjyske Jernbaner A/S logo

Projektchef

Banegårdsvej 2, 7620, Lemvig

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. september 2026
Ansøgningsfrist
25. september 2026

Midtjyske Jernbaner A/S

Åbner hos mjba.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Midtjyske Jernbaner A/S

Vil du professionalisere projektledelsen i Danmarks måske mest ambitiøse jernbane og være med til at føre vores strategi og ambitioner ud i livet?

Vi vil være Danmarks grønneste jernbane – OG vi vil mere end det! Vi har en ambitiøs strategi, som sigter mod at udvide passagerkørslen og skabe vækst ved at tilbyde bæredygtig kollektiv transport for alle. Samtidig ønsker vi at realisere det fulde potentiale som en sikker og
pålidelig leverandør af godstransport i stærkt samarbejde med industri og samarbejdspartnere. Målet er at levere produkter og kundeoplevelser ud over det sædvanlige.

Med rødder i en stærk historie og identitet står vi på et solidt fundament, men uden at være bundet af traditioner, når det gælder ambitionerne om at sætte nye standarder for jernbanedrift og for kundernes rejseoplevelser. Fokus på jernbanesikkerhed skal altid være
vores førsteprioritet, men vi ved også, at vi kun kan realisere vores strategi ved fortsat at udvikle en arbejdsplads, der skaber gode rammer for kompetenceudvikling, samarbejde og trivsel til gavn for både medarbejdere og opgaveløsning.

Vores strategi og ambitioner stiller nye krav til eksekvering og sikring af professionel styring af komplekse projekter og investeringer. Midtjyske Jernbaner står i en spændende udvikling, hvor vi via en samarbejdsaftale med DSB forventer at udvide vores drift pr. 1. oktober 2026 til også at inkludere Thybanen. Samtidig rummer vores langsigtede strategi ambitioner om at udvide vores aktiviteter til yderligere strækninger. Derfor søger vi en projektchef, som kan videreudvikle vores projektorganisation som stærk løftestang for realisering af vores strategi og den vækst, vi kigger ind i.

Om stillingen

Som projektchef får du ansvaret for den samlede portefølje af strategiske projekter inden for udvikling, investering og optimering af vores forretning, organisation og processer. Du leder projektorganisationen, refererer til den administrerende direktør og indgår i chefgruppen. Du
får en central rolle i at bidrage aktivt til strategiimplementering samt udvikling og optimering af processer og organisation gennem tydelige projektleverancer.

En central del af opgaven er at videreudvikle projektorganisationen og fortsat sikre et højt niveau af projektledelse, porteføljestyring og eksekveringskraft. Samtidig skal du skabe det nødvendige overblik og den struktur, der sikrer fremdrift, kvalitet og værdiskabelse på tværs af projekterne.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre den samlede styring og prioritering af projektporteføljen med fokus på økonomi, KPI’er, tid og kvalitet i tæt samarbejde med direktion og chefgruppe
  • Professionalisere projektorganisationen gennem udvikling af stærk porteføljestyring, processer, systemer, projektkompetencer og ledelsesrapportering, der understøtter fremdrift og efterlevelse af compliancekrav
  • Lede projektledere og sikre effektiv koordinering og samarbejde på tværs af organisatoriske grænseflader og afdelinger
  • Etablere og udvikle stærke samarbejder og aftaler med leverandører og eksterne partnere, hvor det er afgørende for projekternes succes.

Vi forestiller os, at du

  • Har relevant uddannelse og solid erfaring med portefølje- og projektledelse
  • Er fortrolig med værktøjer og systemer til projekt- og porteføljestyring
  • Har blik for både strategiske mål og den operationelle gennemførelse
  • Har stærke sociale og samarbejdsmæssige kompetencer, som gør dig i stand til at navigere og samarbejde på tværs af ledelsesniveauer og -funktioner
  • Er god til at læse organisationen, forstå forskellige menneskers behov og reaktionsmønstre samt skabe følgeskab i perioder med udvikling og forandring
  • Har forståelse for de organisatoriske og interessentmæssige forhold, der kendetegner en offentligt ejet virksomhed, og kan skabe fremdrift i projekter med mange interessenter og beslutningstagere

Praktisk og ansøgning

Tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt hovedkontoret i Lemvig, og der må forventes en vis rejseaktivitet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Martha Vrist, Midtjyske Jernbaner, mobil 21 67 55 08, mv@mjba.dk.

Ansøgning og CV sendes til info@ukon.dk senest torsdag den 24. september 2026 kl. 12.00. Vi anmoder dig om ikke at sende følsomme personoplysninger, så som CPR-nummer og helbredsoplysninger.

Første samtaler afholdes den 5. og 6. oktober 2026, og eventuelle anden samtaler afholdes den 19. oktober 2026. Administrerende direktør Martha Vrist og en rekrutteringskonsulent deltager i samtalerne.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnicitet, baggrund, alder, køn eller andre personlige forhold.

Om Midtjyske Jernbaner

Midtjyske Jernbaner blev grundlagt i 1879 og har hovedsæde i Lemvig. I dag er vi ansvarlige for togdriften på strækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn og Holstebro-Skjern. Derudover forvalter vi infrastrukturen på Vestbanen, der snor sig mellem Varde og Nr. Nebel. Tidligere hed vi VLTJ (Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane) og kaldes det stadig i folkemunde.

Hos Midtjyske Jernbaner er vi midt i en spændende udviklingsproces med omstillingen fra dieseltog til batteritog. Vi har netop sat syv nye batteridrevne tog i drift. Batteritogene, der er et væsentligt omdrejningspunkt i vores bæredygtighedsstrategi, er de første af slagsen i Danmark. Vi kalder det “en naturlig rejse”.

Selvom vi har haft vokseværk og nu beskæftiger flere end 90 medarbejdere, er vi stadig et mindre jernbaneselskab med en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra idé til handling.

Vi lægger meget vægt på, at vi har et godt arbejdsmiljø med gensidig respekt, nærvær og høj trivsel, og du vil møde dygtige og engagerede kolleger, som trives med frihed under ansvar.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7417c465-3da2-485b-bed2-28c0da673447

Praktisk info

Arbejdssted
Banegårdsvej 2, 7620, Lemvig
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job