AA

Projektdirektør

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. august 2026
Ansøgningsfrist
28. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Arkil A/S

Arkil A/S

Arkil A/S blev grundlagt i 1941 af Ove Arkil og har gennem mere end 85 år udviklet sig til en af Danmarks førende entreprenør- og infrastrukturspecialister. Virksomheden er fortsat familieejet i tredje generation og bygger på værdier som ansvarlighed, kvalitet, ordentlighed og langsigtet tænkning.

Arkil beskæftiger ca. 1.300 medarbejdere i Danmark og ca. 2.300 medarbejdere på koncernniveau med aktiviteter i Danmark, Tyskland og Irland. I Danmark realiserede Arkil i 2025 en omsætning på 2.951 mio. kr. og et EBIT-resultat på 152 mio. kr.

Virksomheden beskæftiger sig med en bred vifte af anlægs- og infrastrukturprojekter inden for blandt andet veje, broer, tunneler, jernbaner, havne, fundering, asfaltproduktion, miljøprojekter og energiinfrastruktur. Arkil er organiseret i stærke faglige divisioner og decentrale afdelinger, hvilket sikrer lokal forankring, høj teknisk faglighed og tæt kontakt til kunder og projekter.

Arkil er samtidig i en vigtig udviklingsfase, hvor virksomheden styrker samarbejdet på tværs af organisationen, professionaliserer centrale processer og investerer i en stærkere tværgående projektorganisation.

Læs mere på: www.arkil.dk

Sæt retningen for Arkils største og mest komplekse anlægsprojekter

Vil du stå i spidsen for nogle af Danmarks største og mest komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter – og få en central rolle i opbygningen af Arkils nye projektorganisation? Så har du muligheden nu.

Arkil styrker sin tværgående projektorganisation og søger en projektdirektør, der skal være med til at udvikle og gennemføre virksomhedens største og mest komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter. Rollen bliver central i opbygningen af den nye projektorganisation og får stor betydning for, hvordan Arkil fremadrettet arbejder med de mest strategisk vigtige projekter.

Arkil er i en markant udvikling. Med en klar strategisk ambition investerer virksomheden målrettet i at styrke sin tværgående projektorganisation. Målet er at stå endnu stærkere på markedet for de største og mest komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter, hvor projektledelse, risikostyring og tværgående koordinering bliver stadig vigtigere konkurrenceparametre.

Som projektdirektør får du med udgangspunkt i Arkils kontor i Greve det overordnede ansvar for virksomhedens mest komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter og bliver en central drivkraft i opbygningen af den nye projektorganisation. Du sætter den overordnede retning for projekterne, sikrer koordinering på tværs af divisioner og fungerer som en central sparringspartner for ledelse, kunder og samarbejdspartnere. Samtidig får du en vigtig rolle i at styrke dialogen med strategiske kunder og bidrage til at identificere, modne og positionere Arkil på de strategisk vigtigste projektmuligheder.

Du bliver en del af en ny tværgående projektorganisation med reference til vicedirektøren. Du får en nøglerolle i at udvikle, strukturere og gennemføre Arkils største projekter og bliver bindeled mellem projektorganisationen, divisionerne og de eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede nogle af Arkils største og mest komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter fra de tidlige tilbuds- og projektfaser til projektets afslutning – med ansvar for projektstrategi, organisering, risikovurdering og eksekveringsplan.
  • Sikre den rette projektorganisation og stærk koordinering på tværs af divisioner, projektteams og nøglefunktioner samt følge op på projektøkonomi, tidsplan, kvalitet, kontraktuelle forhold og væsentlige risici.
  • Håndtere interne og eksterne interessenter professionelt – herunder bygherrer, rådgivere, samarbejdspartnere og interne ledelsesfora – samt bidrage til udviklingen af Arkils projektledelsesmetoder, governance og tværgående samarbejdsformer.
  • Dialog/samarbejde med bygherrer og rådgivere i projektfasen for at sikre, at projekternes fremdrift er i overensstemmelse med forventningerne.

For den rette profil er dette en unik mulighed for at sætte et varigt aftryk på en virksomhed i udvikling og være med til at forme næste generation af projektledelse i Arkil.

Du kommer formentlig fra en rolle som projektdirektør, senior projektchef, projektchef eller en tilsvarende stilling med ansvar for større og komplekse anlægsprojekter. Det afgørende er ikke din titel, men at du har dokumenteret erfaring med at lede komplekse projekter og skabe resultater gennem strategisk projektledelse, tværgående samarbejde og stærke relationer til både interne og eksterne interessenter.

Som person evner du at skabe overblik, retning og fremdrift på tværs af divisioner, fagområder og projektteams. Du har naturlig gennemslagskraft, kommunikerer tydeligt og skaber tillid gennem faglighed, ordentlighed og en samarbejdsorienteret tilgang.

Du er formentlig teknisk uddannet, f.eks. som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Uddannelsesniveauet er dog ikke afgørende. Det vigtigste er din erfaring, projektfaglige tyngde og evne til at skabe resultater i komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på tlf. 2639 6299.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4efc4d72-87bd-458c-96f3-ca191715c540

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
28. august 2026
Tilbage til alle job