Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Viebke & West A/S
Vil du have ansvaret for større malerentrepriser – og friheden til selv at drive dem sikkert fra opstart til aflevering?
Hos Viebke & West søger vi en projektleder til vores malerentreprise i København. Du får ansvaret for dine egne projekter og bliver den, der får økonomi, tidsplan, kvalitet og mennesker til at gå op i en højere enhed.
Det er et job med stor selvstændighed. Du kommer tæt på både byggepladserne, håndværkerne og kunderne – og vi forventer, at du tager ejerskab og træffer beslutninger.
Til gengæld får du plads til at gøre netop det.
Du driver projekterne – fra kontrakt til aflevering
Når en sag er vundet og overdrages fra tilbudsafdelingen, tager du over. Du sætter retningen for udførelsen og har ansvaret for, at projektet kommer sikkert i mål – fagligt såvel som økonomisk.
Du vil typisk have flere sager i gang samtidig og tilbringer en stor del af din arbejdsdag ude på byggepladserne i hovedstadsområdet. Her er du tæt på malersvende, teamledere og underentreprenører og har den løbende dialog med byggeledelse, bygherre og rådgivere.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
overtage projekter fra tilbudsafdelingen og omsætte kalkulation, udbudsmateriale og kontraktgrundlag til en klar plan for udførelsen
planlægge bemanding, materialer og ressourcer i forhold til projektets tidsplan
lede og koordinere malersvende, teamledere og underentreprenører
følge økonomi og fremdrift tæt og reagere, før afvigelser bliver til problemer
håndtere ændringer og ekstraarbejder, herunder tilbud, dokumentation og fakturering
sikre en god og professionel dialog med byggeledelse, bygherre og øvrige samarbejdspartnere
drive kvalitetssikring, mangelgennemgang og aflevering samt sikre den økonomiske afslutning på projektet.
Kort sagt: Det er dit projekt, og du har mandatet til at drive det.
Du skal kunne lede – ikke bare styre
Vi leder ikke nødvendigvis efter én bestemt uddannelse eller ét bestemt CV.
Det vigtigste er, at du forstår byggepladsen, kan skabe overblik og har lysten og evnen til at tage ansvar for både mennesker, økonomi og fremdrift.
Du har formentlig en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund – meget gerne fra malerfaget – og erfaring med projekt- eller byggeledelse inden for malerentreprise, nybyggeri, renovering eller entreprenørbranchen.
Det er en fordel, hvis du er uddannet maler, bygningskonstruktør eller lignende, men praktisk erfaring og dokumenterede resultater vejer mindst lige så tungt hos os.
Vi forestiller os desuden, at du:
har erfaring med at drive byggeprojekter gennem udførelsen og frem mod aflevering
forstår projektøkonomi og ved, hvor og hvornår du skal reagere
kan arbejde med ændringer, ekstraarbejder og kontraktuelle forhold – gerne med kendskab til AB18
kan læse tegninger, beskrivelser, tilbudslister og udbudsmateriale
er struktureret og kan bevare overblikket, når flere projekter kræver din opmærksomhed samtidig
har naturlig autoritet og trives med at lede mennesker
kan kommunikere sikkert på dansk og engelsk
er fortrolig med IT og gerne digitale KS- og projektstyringsværktøjer
har kørekort B.
En hverdag tættere på byggepladsen end skrivebordet
Hvis du helst vil sidde på kontoret hele dagen, er det her næppe jobbet for dig.
Dine projekter ligger primært i København og hovedstadsområdet, og en stor del af din arbejdsdag foregår ude på sagerne. Det er her, du følger fremdriften, taler med folkene og opdager udfordringerne, mens de stadig kan løses.
Du får firmabil og stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag.
Samtidig står du ikke alene. Du bliver en del af en organisation med erfarne projektledere og kolleger på tværs af fag, som hjælper hinanden og deler erfaringer, når det giver mening.
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail [email protected].
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
Fagentreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Fælles for alle vores afdelinger er, at vi tror på det gode håndværk, tydelig ledelse og stærke relationer som fundament for kvalitet og samarbejde. Vi er drevet af faglighed, båret af sjæl, skabt med stolthed og fornyet med mod både i det, vi bygger, og den måde vi samarbejder på.
Vi bygger på tillid og på mennesker
Hos Viebke & West tror vi på, at forskellighed er en styrke hvad enten det er kultur, baggrund eller perspektiv. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og kan udvikle sig fagligt og menneskeligt. Det betyder hos os konkret at vi:
Lægger vægt på lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller baggrund
Aktivt inviterer forskellige stemmer og synsvinkler med i beslutningerne, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab
Konkret arbejde med inkluderende tiltag som plads til udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor man hver dag kan være sig selv
Er ærlige om, at vi stadig er på vej og forpligter os til at måle vores fremgang og tage ansvar for at blive bedre hele tiden
Hos os er der både plads til at vokse og til at gøre en forskel sammen med andre, der brænder for deres fag.
Opstartsdato: Hurtigst muligt.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2578f1f3-f348-4925-970c-d6cee879f29f