Gå til indhold
MT

Redaktør

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Medicinske Tidsskrifter

Åbner hos dk.linkedin.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinske Tidsskrifter søger en skrivende redaktør

Kan du finde den væsentlige historie i nye forskningsresultater, stille kritiske spørgsmål og gøre en tekst skarpere? Vi søger en erfaren sundhedsjournalist, der kan skrive, redigere og holde flere nyhedsbreve i luften. Tiltrædelse 1. januar 2027.

Hos Medicinske Tidsskrifter skriver vi til læger om ny forskning, behandling og de beslutninger, der former klinisk praksis. Vi laver både hurtig nyhedsjournalistik og længere gravehistorier, som kræver vedholdende research, dokumentation og kritisk sans.

Vi søger en skrivende redaktør, der har lyst til at tage ansvar for både egne historier og det redaktionelle arbejde. Du skal kunne finde og udvikle historier, redigere andres tekster og planlægge flere nyhedsbreve i løbet af en måned.

En del af arbejdet er at dække medicinske kongresser, hvor du skal kunne vurdere nye forskningsresultater, interviewe eksperter og levere journalistik med høj faglig præcision – også når tempoet er højt.

Dine opgaver

· Skrive nyheder, interviews, baggrundsartikler og længere gravehistorier.

· Planlægge og sammensætte nyhedsbreve på tværs af medicinske specialer.

· Redigere artikler med blik for vinkel, sprog, dokumentation og relevans for læserne.

· Dække medicinske kongresser og omsætte nye data til journalistik for læger.

· Udvikle historier og idéer på tværs af trykte magasiner, online temaer, nyhedsbreve og webinarer.

Vi søger dig, der

· Har erfaring med sundhedsjournalistik og er en sikker skribent.

· Kan læse og formidle klinisk forskning med forståelse for resultaternes betydning og begrænsninger.

· Har redaktionelt overblik og kan håndtere flere udgivelser og deadlines.

· Kan give konstruktiv feedback og løfte en tekst i samarbejde med skribenten.

· Arbejder selvstændigt, opsøgende og kritisk – og trives med tæt redaktionelt samarbejde.

Det er en fordel, hvis du kender medicinalindustrien og dens rolle i sundhedsvæsenet. Vi ser også gerne, at du har lyst til at tænke på tværs af formater og finde den form, der passer bedst til historien og målgruppen.

Hos os får du plads til at udvikle dig

Du får en rolle med både skriveopgaver og redaktionelt ansvar – og mulighed for at udvikle dine faglige ambitioner. Vi giver plads til initiativ og til, at du kan være med til at præge vores journalistik, formater og projekter.

Har du ambitioner om at påtage dig lederopgaver, er der mulighed for at bevæge dig i den retning. Du kan også arbejde på tværs af organisationen og bringe dine idéer og kompetencer i spil i samarbejde med kolleger på tværs af vores medier og aktiviteter.

Du kommer tæt på den forskning og de faglige diskussioner, som påvirker lægers arbejde, og får mulighed for at arbejde med både aktuelle nyheder og historier, der kræver større fordybelse.

Praktisk information

Arbejdssted: Københavnsområdet med en høj grad af hjemmearbejde. Hos os foregår en stor del af arbejdet hjemmefra. Vi mødes fysisk en til to gange om ugen i Københavnsområdet til redaktionelt samarbejde, sparring og planlægning.

Tiltrædelse: 1. januar 2027.

Send din ansøgning, dit CV og gerne et par eksempler på din journalistik til [email protected] senest 20. oktober 2026.

Vi holder samtaler i slutningen af oktober og begyndelsen af november.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefredaktør Bo Karl Christensen på samme mailadresse.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 47e34fdf-b982-4757-b358-38d56f85aaa8

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.