SA

Regional Export Manager

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Scandomestic A/S

For Scandomestic A/S søger vi en Regional Export Manager, der kan være med til at fortsætte virksomhedens positive udvikling på de internationale markeder. Stillingen er nyoprettet, og du vil træde ind i en rolle med allerede identificerede kundeemner og klare markedsmuligheder.

Primære ansvarsområder:

  • Identificere, etablere og udvikle samarbejdsrelationer med distributører, grossister og andre relevante partnere i tildelte eksportregioner
  • Forhandle samarbejdsaftaler og kontrakter med et særligt fokus på Scandomestics produktprogram til professionelle kunder. Produkterne er eksempelvis displaykølere, tøndekølere og supermarkeds-frysere.
  • Strukturere og styre salg i tæt samarbejde med logistik og back-office
  • Overvåge markedet: kortlægge konkurrence, lokale kundebehov og markedsmuligheder samt følge relevante trends
  • Rapportere salg, markedsudvikling og forecasts til ledelsen

Kvalifikationer & kompetencer:

Vi ser gerne, at du har:

  • Et grundlæggende ”hunter-gen” hvor du får god energi af at finde nye kundeemner, sælge til dem, forhandle med dem, etc.
  • Erfaring med internationalt salg af færdigvarer/produkter. Din erfaring behøver med andre ord ikke at stamme fra køle-/frys produkter, men kan være indhentet i andre brancher. Det vil dog være en fordel at have ”teknisk flair”, da kunderne også kan spørge ind til produkternes tekniske egenskaber, så som køleevne, ventilation, kompressortype, kondens, etc.
  • Forretningsforståelse, gode forhandlingsevner og forstår at opbygge og vedligeholde internationale forretningsrelationer
  • God forståelse af internationale markeder og kulturelle forskelle – herunder gode sprogkundskaber. Vi forventer, at du som minimum kan engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale. Kan du andre sprog, er det selvfølgelig et plus
  • Selvstændighed, struktur, resultatorientering, vedholdenhed og evne til at arbejde med både strategi og operationel eksekvering
  • Interesse i og erfaring med IT-værktøjer & systemer – brug af Excel er naturligt for dig – og du er god til at kunne spotte de forretningsmulighederne som en integration af IT-systemer mellem Scandomestic og den enkelte distributør/grossist angår
  • En privat situation som sætter dig i stand til ubesværet at rejse – stillingen kan indebære 50-70 rejsedage om året. Rejserne bliver naturligvis planlagt, men det bør ikke være en begrænsning for dig at skulle rejse

Du tilbydes:

  • En central rolle i en meget ambitiøs, internationalt orienteret virksomhed med en meget stærk lager- og distributionsplatform
  • Mulighed for at påvirke virksomhedens eksportstrategi og være med til at åbne nye markeder
  • Indgå i et team med mange års erfaring med hvidevarer og kommercielle køleløsninger – hvor du får god støtte, adgang til viden, kan trække på gode logistikløsninger, m.m.
  • Gode rammer for personlig og faglig udvikling i en virksomhed med fokus på vækst og fleksibilitet

Arbejdssted:

Din arbejdsplads bliver på Scandomestics hovedkontor i Silkeborg og din rejseaktivitet vil være i Europa.

Ansøgning:

Rekrutteringsprocessen udføres i samarbejde med Peter Bjerring, Partner hos Brinch & Partners. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter på 23 277 287 eller pb@brinchpartners.dk

Om virksomheden:

Scandomestic A/S er en dansk grossist og distributør af hårde hvidevarer og professionelle køle-/fryse-løsninger med hovedkontor i Silkeborg. Vi importerer, lagerfører og distribuerer både husholdnings- og kommercielle apparater til private og professionelle kunder i hele Europa. Vi lægger vægt på faglighed, fleksibilitet, effektivitet og troværdighed — og vi satser løbende på at udvide vores produktportefølje og markedsdækning.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f95c5d7a-f4b8-4054-a16f-c98a01b9ded8

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Tilbage til alle job