CP

Sekretariatsleder til Piraterne

Kochsgade 31D, 5000, Odense C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. august 2026
Ansøgningsfrist
31. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Coding Pirates Denmark

Er det dig, vi mangler?

Kan du se dig selv i en stilling, hvor du bliver det administrative anker i en kreativ og udadvendt almenvelgørende organisation? Kan du se værdien i, at stærke administrative processer er med til at fremtidssikre en organisation i vækst? Motiveres du af at skabe struktur, udvikling og overblik, så endnu flere børn og unge i hele landet får mulighed for at gå til piraterier?

Så er du måske den stærke administrative leder, vi søger til en nyoprettet stilling.

Du får en central rolle i at stabilisere og videreudvikle Coding Pirates’ sekretariat og administration. Sammen med generalsekretæren og hovedbestyrelsen bliver du en vigtig drivkraft i eksekveringen af vores vision og i udviklingen af en bæredygtig organisation. Rollen giver dig stor mulighed for selv at præge indholdet, samtidig med at du får ansvar for en række vigtige opgaver fra dag ét.

Coding Pirates tilbyder

Hos Coding Pirates får du en meningsfuld stilling, hvor dit arbejde er med til at gøre en reel forskel for børn og unge over hele landet.

Du bliver en del af et åbent, kreativt og ambitiøst miljø, hvor idéer hurtigt bliver til handling. Derfor har vi brug for en sekretariatsleder, der kan skabe struktur, sikre solide processer og holde styr på maskinrummet, samtidig med at organisationen udvikler sig.

Du bliver det administrative omdrejningspunkt, som sammen med resten af sekretariatet sikrer, at hverdagen fungerer effektivt. Dine opgaver spænder bredt fra administration, HR og projektledelse til fundraising, økonomi og organisationsudvikling.

Du får et tæt samarbejde med generalsekretæren og bidrager til at skabe gode rammer for både medarbejdere og frivillige.

Vi tilbyder:

  • en meningsfuld stilling med stor indflydelse
  • stor fleksibilitet og høj grad af selvstændighed
  • et engageret sekretariat med ca. 20 medarbejdere på fuld- og deltid
  • et stærkt fællesskab med Danmarks sejeste IT-frivillige
  • mulighed for at sætte dit præg på en organisation i rivende udvikling.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er en stærk administrator, som trives både med at lede og udføre opgaver samt med at skabe struktur i en organisation med mange forskellige aktiviteter
  • både skaber overblik og får ting til at ske – der er ikke langt fra tanke til handling
  • tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs
  • har ledelseserfaring og arbejder målrettet med at skabe resultater
  • er en dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt
  • kan samarbejde på tværs af medarbejdere, frivillige, bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere
  • ser nye idéer som en spændende udfordring og samtidig omsætter dem til bæredygtige administrative processer
  • er en god kollega, som trives i et miljø præget af samarbejde, foretagsomhed og tillid
  • har erfaring med foreningslivet, DUF eller frivillige organisationer.

Kan du genkende dig selv i størstedelen af ovenstående, håber vi, at du vil søge stillingen.

Dine arbejdsopgaver

Hos Coding Pirates er to dage sjældent ens. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • HR-administration, herunder kontrakter og arbejdsmiljø
  • personaleansvar for dele af sekretariatets medarbejdere
  • projektadministration og projektledelse, herunder overblik over projektporteføljen, opfølgning og afrapportering
  • fundraising samt administration af sponsor- og projektmidler
  • ledelse af processer vedrørende GDPR og IT
  • økonomi, budgetopfølgning og løbende rapportering
  • aftale- og kontraktstyring med eksterne samarbejdspartnere
  • administration i relation til DUF og øvrige tilskudsordninger
  • forefaldende sekretariats- og administrationsopgaver.

Arbejdsforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Arbejdsstedet er Coding Pirates’ hovedkontor centralt i Odense. Vi er en hybrid arbejdsplads, men lægger vægt på fysisk tilstedeværelse, og hele sekretariatet mødes mindst én gang om ugen – typisk om tirsdagen. Der er mulighed for flekstid samt hjemmearbejdsplads.

Aften- og weekendarbejde samt periodevis overarbejde skal forventes.

Telefon og computer stilles til rådighed.

Lønninger svarer til kommunale lønninger.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Søndag 31. august 2026

Samtaler: Afholdes 8. september. Anden samtale afholdes 22. september 2026

Tiltrædelse: Senest 1. november 2026.

Ansøgning og CV mærket “Sekretariatsleder” mailes til job@codingpirates.dk.

For flere oplysninger:

codingpirates.dk

firstlegoleague.dk

piratskibet.dkHar du spørgsmål til stillingen, kan generalsekretær Louise Overgaard kontaktes på telefon 51 57 67 96 i perioden 12.–25. august.

Om Coding Pirates

Coding Pirates er en almenvelgørende børne- og ungeorganisation, der udvikler børns teknologiske vovemod gennem kreativ teknologi, leg og skaberkraft.

Organisationen drives af et stærkt fællesskab af IT-professionelle, undervisere, programmører, forskere og entreprenører, der alle deler ambitionen om at styrke børn og unges teknologiforståelse, kreativitet og digitale dannelse.

Vi skaber teknologiske lege-, lære- og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og baggrund og arbejder for at styrke engagement og myndiggørelse i en teknologisk verden.

Coding Pirates er desuden dansk operatør af innovations- og robotturneringen FIRST® LEGO® League.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6baa5844-c8b2-4639-8afd-18646ef740d0

Praktisk info

Arbejdssted
Kochsgade 31D, 5000, Odense C
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
31. august 2026
Tilbage til alle job