Gå til indhold
Atea logo
AteaNyt på Jobnet

Skarp projektleder til Nordens største IT-konsulenthus

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
23. oktober 2026
Ansøgningsfrist
12. november 2026

Atea

Åbner hos atea.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Atea

Vil du udvikle dig som projektleder i et af Danmarks største IT-konsulenthuse? Hos Atea søger vi en projektleder, der kan drive både kundeprojekter, eksterne opgaver og interne initiativer – altid med fokus på kvalitet, relationer og forretning.

Som projektleder i Atea bliver du en del af Project Execution & Engagement, hvor vi har ansvar for at levere succesfulde projekter til både private og offentlige kunder. Du vil opleve en stor variation i opgaverne og kan komme til at arbejde med tre typer af projekter:

  • Kundeprojekter med Atea-leverancer – hvor vi har det fulde projektansvar og sikrer, at kunden får den ønskede værdi.
  • Ekstern projektledelse – hvor du indgår direkte hos kunden som deres projektleder for en periode.
  • Interne projekter – hvor du driver udvikling og forbedringer internt i Atea.

Du får ansvaret for at drive leveranceprojekter fra start til slut. Det indebærer, at du leder projektet, motiverer projektteamet og skaber fremdrift, samtidig med at du fungerer som det centrale bindeled mellem kunde og kolleger. Rollen er både faglig og kommerciel – du er konsulent, og derfor handler det også om at skabe stærke relationer, opbygge tillid og være opmærksom på de muligheder, der kan skabe yderligere værdi for kunden.

Dine primære opgaver

  • Lede IT-projekter fra opstart til implementering
  • Skabe struktur, fremdrift og kvalitet i projekter med mange interessenter
  • Drive dialog med kundens ledelse og styregrupper
  • Sikre sammenhæng mellem forretning, arkitektur og leverance
  • Udarbejde anbefalinger, beslutningsoplæg og statusrapportering
  • Bidrage med kommerciel forståelse og et blik for nye muligheder hos kunden i tæt samarbejde med salg og kundeansvarlige.

Om dig

Du har minimum 3 års erfaring som projektleder, gerne inden for IT og digitalisering, og er vant til at navigere i projekter med mange interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau som f.eks. cand.merc. cand.IT eller tilsvarende
  • Har en veludviklet værktøjskasse indenfor projektledelse og er certificeret inden for PRINCE2 Foundation, IPMA eller tilsvarende
  • Arbejder struktureret, proaktivt og løsningsorienteret
  • Brænder for at levere løsninger af høj kvalitet, som matcher kundernes behov
  • Har en god forretningsforståelse og kan omsætte kundens mål til konkrete resultater
  • Har en god forståelse for teknologi og interesse for at følge udviklingen
  • Er en stærk relationsbygger og trives i en konsulentrolle
  • Forstår vigtigheden af kommunikation i projekter og evner at skabe gennemsigtighed
  • Behersker dansk og engelsk på professionelt niveau i skrift og tale.

Derfor skal du vælge Atea

  • Hos Atea Consulting bliver du en del af et nordisk konsulenthus med over 1.400 dygtige kolleger som brænder for at gøre en forskel for vores kunder.
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med 40 projektledere på tværs af vores lokationer (Ballerup og Aarhus). Vi sparrer aktivt med hinanden, deler viden og hjælper hinanden med at lykkes hos kunderne
  • Vi tilbyder en spændende stilling med en bred opgaveportefølje og en udfordrende hverdag. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt en leder der støtter dig i din udvikling
  • Du får en god samlet personalepakke med fokus på trivsel og balance i hverdagen, fordi vi ved, at fleksibilitet og arbejdsglæde er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste resultater. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab med en aktiv personaleforening, der står bag alt fra sport og sociale arrangementer til kulturelle oplevelser. Det styrker sammenholdet og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende – både fagligt og menneskeligt.

Ansættelsesdato

  1. januar 2027 eller snarest muligt.

Ansættelsessted

Ballerup. Rollen kan desuden indebære opgaver direkte hos Ateas kunder.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV senest den 12. november 2026. Der afholdes løbende samtaler, og rekrutteringen afsluttes, når den rette kandidat er fundet.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Borup Thomsen, Senior Manager, på telefon +45 2647 2460.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ff833a64-9383-4518-b6a2-e1380394bde4

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.