RR

Stillings- og funktionsbeskrivelse for uddannelseskoordinerende overlæge

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
23. august 2026
Ansøgningsfrist
24. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Regionshospitalet Randers

Den lægefaglige direktør har sammen med den øvrige hospitalsledelse (HL) det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse på hospitalet.

En stor del af de opgaver, der er relateret hertil, er uddelegeret til UKO'en.

Den lægefaglige direktør har ansvar for at sikre rammer og ressourcer for UKO's virke og udvikling.

Organisatorisk placering

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvoraf 50% af arbejdstiden anvendes til arbejdsopgaver som UKO for Regionshospitalet Randers. De øvrige 50 % anvendes til andre arbejdsopgaver efter nærmere aftale.

Nærmeste leder

UKO har faglig reference til den lægefaglige direktør og personalemæssig reference til HR chefen/Uddannelseschefen.

Stillingen er fysisk og personalemæssigt forankret i Staben.

Ansvarsområde og hovedopgaver

UKO er overordnet ansvarlig for:

  • at deltage i udarbejdelse og implementering af hospitalets strategi for lægelig uddannelse

  • at koordinere planlægning, gennemførelse og evaluering af den lægelige videreuddannelse på tværs af afdelinger og lægelige specialer

  • at varetage sekretariatsfunktionen for Det Lægelige Uddannelsesråd

  • at bidrage til optimering af kvalitet i varetagelsen af uddannelsesopgaverne relateret til lægelig uddannelse i de enkelte afdelinger og på hospitalet som helhed

  • at rådgive HL, afdelingsledelser, uddannelsesansvarlige overlæger m.fl. i spørgsmål vedr. lægelig uddannelse

  • at synliggøre den lægelige uddannelse internt og eksternt bl.a. gennem udvikling og vedligeholdelse af hospitalets hjemmeside, deltagelse i informationsmøder mv.

  • at foreslå og facilitere nye pædagogiske tiltag og vedligeholdelse af et attraktivt uddannelsesmiljø

  • at iværksætte og/eller understøtte forskningsprojekter og formidle nye forskningsresultater inden for medicinsk pædagogik og tilgrænsende områder

  • at videreformidle information vedr. administrative og lovmæssige ændringer i relation til den lægelige uddannelse til hospitals- og afdelingsledelserne, de uddannelsesansvarlige overlæger og de uddannelseskoordinerende yngre læger samt medvirke til implementering af disse

  • at udarbejde relevante vejledninger og retningslinjer på hospitalsniveau

  • at repræsentere hospitalet udadtil vedr. forhold omkring den lægelige uddannelse bl.a. gennem deltagelse i diverse regionale og nationale råd og udvalg

  • at bidrage til styrkelse af samarbejdet omkring øvrige sundhedsuddannelser internt og eksternt

  • at håndtere diverse administrative opgaver på hospitalsniveau vedr. den lægelige uddannelse

Kompetencekrav

UKO skal

  • være speciallæge og overlægekvalificeret

  • have dokumenteret erfaring med og interesse for

    • lægelige uddannelse

    • administrativt og organisatorisk arbejde

    • vejledning, formidling og undervisning samt forhandling

Uddannelsesmæssige krav

  • Autorisation som speciallæge

  • Relevant (medicinsk) pædagogisk og/eller ledelsesmæssig efteruddannelse, minimum på diplomniveau

  • "Vejlederkursus for speciallæger" og "Kursus for uddannelsesansvarlige overlæger" eller tilsvarende

Andet

Ovenstående stillingsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet.

Referencer

Ingen

Ansvar og dato for revision

Ansvarlig for dette dokument er den lægefaglige direktør.

Dokumentet er gældende fra 01.09.2011 og senest revideret 19.02.2024.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2fbd0d6a-8cca-46c9-9e0e-69190eb7e548

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
24. november 2026
Tilbage til alle job