Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Aalborg Universitetshospital Syd
Vi søger dig, der brænder for ledelse tæt på medarbejderne. Dig, der er nærværende, tillidsfuld, samarbejdsorienteret og som samtidig har øje for, hvordan den enkelte medarbejders potentiale bedst kan understøtte afdelingens strategiske retning.
Ledelsesmæssig indplacering
Du indgår i den udvidede afdelingsledelse på lige vilkår med den anden sundhedsadministrative leder, de ledende overradiografer, oversygeplejersker og overlæger. Du refererer til den sundhedsadministrative chef (personalemæssig reference) samt afdelingsledelsen (organisatorisk reference).
Den sundhedsadministrative chef indgår i afdelingsledelsen, hvor der arbejdes med strategiske, udviklingsmæssige og økonomiske ledelsesopgaver og har desuden personaleledelsen af den sundhedsadministrative stab.
Du skal, sammen med den nuværende sundhedsadministrative leder, være personaleleder for de sundhedsadministrative medarbejdere, som er en del af den daglige drift.
Ledelsesspænd:
Du bliver nærmeste leder for ca. 20 medarbejdere, som er fordelt i 2 teams på 3 matrikler, herunder MR-teamet på matrikel Aalborg Syd, samt sekretariatet i Farsø og Thisted. Dertil kommer studentermedhjælpere, som er koblet til dine teams.
Arbejdssted:
Dit primære kontor på Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd, vil du dele med din sundhedsadministrative lederkollega. Da du får sekretærer i Farsø og Thisted også, vil tilstedevær på disse matrikler også være en del af ledelsesopgaven.
Du er den rette kandidat, hvis du:
- Brænder for det sundhedsadministrative felt
- Er en nærværende og tillidsfuld leder, som er god til at skabe følgeskab
- Har fokus på trivsel og kompetenceudvikling
- Har et godt overblik og kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger
- Fokuserer på de gode og sammenhængende patientforløb
- Kan være med til at sikre gode arbejdsgange og høj faglig kvalitet
- Er samarbejdsorienteret og understøtter et velfungerende samarbejde på tværs af matrikler, ledelsesspænd og faggrupper
- Har lyst til ledelse og kan indgå i en faglig bred udvidet afdelingsledelse
- Har personlig gennemslagskraft og tør stå ved ledelsesbeslutningerne
- Er stabil, ansvarsbevidst og god til at kommunikere
Vi forventer desuden, at du:
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Kan lide at have mange bolde i luften
- Kan uddelegere opgaver og samtidig påtage dig slutansvaret
- Kan arbejde selvstændigt, har overblik og lyst til at sætte dig ind i nye områder
- Er en teamplayer, og dermed forstår at resultater skabes gennem samarbejde og dialog
- Bidrager til det gode tværfagligt samarbejde
- Kan sikre afdelingens fortsatte fokus på registrering med høj kvalitet
- Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
Det vil være en fordel, hvis du:
- Har en lederuddannelse eller har ledererfaring
- Har erfaring fra det billeddiagnostiske område
Dine opgaver:
- Personaleledelse
- MU-samtaler, fraværssamtaler etc.
- Koordinere og sikre den daglige drift i dine teams
- Teammøder
- Vagtplanlægning i Altiplan
- Bistå med tiltrækning, on-boarding og tilknytning
- Arbejdsleder i den ene af vores TRIO’er, hvor du sammen med tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten skal have fokus på det gode arbejdsmiljø, og sikre at samarbejdet mellem leder og medarbejder samt mellem medarbejder og patienter, afspejler regionens ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed, Professionalisme)
- Være med til at sikre høj faglighed og kvalitet i afdelingens ydelser til regionens patienter
Vi tilbyder:
- Et stærkt tværfagligt samarbejde i et velfungerende ledelsesteam
- En afdeling bestående af engagerede og dygtige medarbejdere på tværs af faggrupper
- En afdeling, hvor faglighed, patientsikkerhed, kvalitet og arbejdsmiljø vægtes højt
- En afdeling med patienten i centrum
- En afdeling, hvor der er respekt for hinandens forskelligheder
- En afdeling, hvor vi har det rigtig godt
- Ugentlige sparringsmøder med den sundhedsadministrative lederkollega
- Ugentlige sparringsmøder med den sundhedsadministrative chef
Om os:
Billeddiagnostisk Afdeling er en stor og kompleks afdeling med funktioner spredt på flere matrikler i Region Nordjylland. Vi har siden september 2025 været i gang med udflytning til Hospitalsbyen, men bibeholder stadig en del af vores afdeling på Syd-matriklen. Vi flytter vores afdeling fra Nord-matriklen medio december 2026. Herefter vil vores afdeling bestå af 5 matrikler, hhv. Hospitalsbyen, Aalborg Syd, Hobro, Farsø og Thisted. Det billeddiagnostiske sekretariat, med ca. 55 sekretærer, varetager opgaver, der har det primære fokus at koordinere patientforløb på tværs af hospitalet, af regioner samt primær sektor. Med et årligt undersøgelsesantal på ca. 300.000, er afdelingen en af landets største billeddiagnostiske afdelinger, og vi er en vigtig del af den samlede udredning og behandling for mange patienter på Aalborg Universitetshospital.
Afdelingsledelsen består af en chef for afdelingen, en chefradiograf, en chefsygeplejerske, og en sundhedsadministrativ chef.
Afdelingsledelsens arbejde understøttes af en veletableret stabsfunktion, der består af sekretær for afdelingsledelsen, projektansvarlig radiograf, udviklingsradiografer, kvalitetsansvarlig radiograf, IT- og kvalitetsansvarlig sekretær, data- og registreringsansvarlig sekretær, radiograf med særligt funktionsområde indenfor mammografien, vagtplanlægningspartner samt AC-fuldmægtig.
Den udvidede afdelingsledelse, som du vil blive en del af, består af afdelingsledelsen, sundhedsadministrativ leder, 3 ledende overradiografer, 1 ledende oversygeplejerske, en professor samt 7 ledende overlæger.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Praktiske oplysninger:
Stillingen ønskes besat fra d. 01.01.27 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for sundhedsadministrativt personale indgået med HK.
Der er ansøgningsfrist fredag d. 16. oktober.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44-45.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job
Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte sundhedsadministrativ chef Annie Vestergaard Michaelsen på mail: [email protected] / tlf.: 22 68 11 21 eller sundhedsadministrativ leder Lene Norre Larsen på mail: [email protected] / tlf.: 22 65 92 34.
Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Billeddiagnostisk Afdeling på www.aalborguh.rn.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7dfbf57d-2369-4fd0-a87e-4d0e2d8f804e