Gå til indhold
SK
Syddjurs KommuneNyt på Jobnet

SyBA søger afdelingsleder til botilbud i Ryomgård

8550, Ryomgård

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
5. november 2026

Syddjurs Kommune

Åbner hos syddjurs.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Syddjurs Kommune

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud (SyBA) søger pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter en afdelingsleder til botilbud på Marie Magdalene i Ryomgård.

Er du en engagerende og involverende leder, der drives af faglige udfordringer? Vil du være med til at skabe de bedste rammer for voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Har du lyst til at lede dygtige og motiverede medarbejdere, sikre en høj grad af medarbejdertrivsel og har du faglig og udviklingsmæssig flair? 
Så har vi måske jobbet til dig. 

Din nye stilling

Du bliver afdelingsleder for tre afdelinger, der leverer døgndækkede botilbud efter servicelovens § 85/almenlovens § 105. Der er i alt 24 boliger i de tre botilbud. Der er samlet set omkring 40 fastansatte medarbejdere med forskellige fagligheder samt et antal løst tilknyttede vikarer. Medarbejdergruppen har pædagogfaglige og sundhedsfaglige baggrunde. 

Borgerne i botilbuddene har betydelige og varige funktionsnedsættelser og har alle brug for støtte og kompenserende indsats og pleje i stort set alle livets forhold. Der ydes individuel indsats ud fra en VUM 2.0-bestilling med fokus på borgerens selvbestemmelse, ønsker og behov samt ressourcer. Dette sker ud fra pædagogfaglige strategier (bl.a. KRAP-metoden) og sundhedslovens procedurer og retningslinjer. For nuværende er afdelingen i en proces, hvor vi arbejder med at udvikle og tilpasse medarbejdernes kompetencer for at sikre den nødvendige faglige viden til at håndtere omsorgs- og sundhedsopgaverne på et højt niveau kombineret med den rette socialpædagogiske tilgang.

Om dig

Du er en dedikeret, engageret og erfaren leder. Du er motiveret af at skabe de bedste betingelser for medarbejderne, så de kan imødekomme borgernes behov for fokuseret sundhedsfaglig indsats kombineret med den rette socialpædagogiske tilgang.

Du motiveres af

  • At komme i mål med den retning, der er sat for de sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsatser, og bidrager med nærværende og insisterende ledelse
  • At skabe et godt arbejdsmiljø, præget af en høj grad af psykologisk tryghed for medarbejderne, også i en tid med forandringer
  • At skabe gode og trygge rammer for borgerne
  • At sikre et godt og konstruktivt samarbejde med borgernes pårørende

Vi forventer, du

  • Deltager aktivt i løsningen af kerneopgaven gennem både strategisk og operationel ledelse
  • Udviser engagement og nysgerrighed i forhold til de opgaver, der skal løses i dine afdelinger
  • Er anerkendende, lyttende, har gode kommunikative evner og kan anvende disse i rollen som personaleleder
  • Har erfaring med at stå i situationer, hvor omstændighederne kræver en forandring
  • Har erfaring med og interesse for at styre inden for en økonomisk ramme
  • Arbejder systematisk med medarbejdernes work-life balance, med at skabe psykologisk tryghed og et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
  • Har ledelseserfaring og også gerne en lederuddannelse
  • Din baggrund kan f.eks. være sundhedsfaglig, og/eller du har indgående erfaring med området og målgruppen

Vi tilbyder

  • En hverdag med spændende og udfordrende opgaver med mulighed for at være visionær
  • Deltagelse i et fællesskab med fokus på faglig kvalitet og forløsning af borgerens potentialer
  • En medarbejdergruppe, der er engageret og brænder for kerneopgaven
  • Grundig introduktion til ledelsesarbejdet 
  • Et velfungerende lederfællesskab, hvor vi sammen tager ansvar og koordinerer indsatser og strategier på tværs af organisationen
  • En organisation, hvor vi prioriterer medarbejdernes trivsel, udvikling og arbejdsmiljø

Om organisationen

SyBA er en samlet enhed i Syddjurs Kommune med bo- og aktivitetstilbud fordelt over hele kommunen og retter sig mod borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning samt borgere med erhvervet hjerneskade. Indsatsen leveres i botilbud og i aktivitetstilbud.

Der er ca. 300 medarbejdere tilknyttet SyBA, som enten fastansatte eller vikarer. Ledergruppen består af centerleder og seks afdelingsledere.

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte centerleder Sandy Dalum på 29221903 eller [email protected]. 

Herudover kan du søge yderligere information på Syddjurs Kommunes hjemmeside under Om Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud

Ansøgningsfrist er den 5. november 2026

Der forventes afholdt 1. samtale den 10. november og 2. samtale den 18. november 2026.

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e034bbdf-8555-41dc-aec2-1f5564aa253d

Praktisk info

Arbejdssted
8550, Ryomgård
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job