Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra BECH Personale ApS
Har du lagererfaring, truckcertifikat og lyst til at tage næste skridt? Trives du med ansvar, højt tempo og med at få en flok mennesker til at fungere godt sammen?
Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger en teamleder til aftenholdet på et stort, internationalt sportslager ved Silkeborg, hvor du får en central rolle i den daglige drift. Du bliver den, medarbejderne går til, når der skal skabes overblik, fordeles opgaver eller findes en løsning - og du er selv med, når der skal gives gas på lageret.
Om jobbet
Du får ansvaret for at få aftenholdet godt igennem arbejdsdagen. Det betyder, at du planlægger og fordeler opgaver, følger op på driften og sørger for, at alle ved, hvad de skal.
I lavsæsonen består holdet af omkring 5 faste medarbejdere, mens der i højsæsonen kommer flere vikarer til, så teamet kan vokse til 15-20 medarbejdere.
Det er derfor en rolle, hvor du både skal kunne holde hovedet koldt, når der er travlt, og samtidig være tæt på medarbejderne og den daglige drift.
Du kommer ikke til at sidde på sidelinjen - du er en del af holdet.
Dine arbejdsopgaver
Lede og koordinere aftenholdet
Fordele dagens opgaver og sikre fremdrift
Skabe struktur og overblik i en travl hverdag
Sikre et godt og effektivt vareflow på lageret
Følge op på kvalitet, tempo og arbejdsprocesser
Bidrage til at optimere driften og bruge ressourcerne bedst muligt
Deltage aktivt i lagerarbejdet med bl.a. pluk, pak og truckkørsel
Være med til at skabe et godt samarbejde og en god stemning på holdet
Træde til, når der er brug for en ekstra hånd.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra lager eller logistik
Har erfaring med at koordinere eller lede medarbejdere - formel ledererfaring er en fordel
Har truckcertifikat
Har et godt overblik og kan prioritere, når der er mange opgaver på én gang
Gerne har kendskab til WMS og/eller AutoStore
Taler og forstår dansk
Ikke er bange for selv at tage fat.
Som person er du typen, der går forrest. Du kan sætte retning, følge op og samtidig være en del af fællesskabet. Du har let ved at tale med forskellige mennesker og kan bevare roen, når tempoet stiger.
Arbejdstider og opstart
Søndag til torsdag kl. 15:00-02:00
Opstart er hurtigst muligt.
Hvad får du?
Du får en vigtig rolle på et stort og moderne lager, hvor der er fart på - særligt når højsæsonen rammer.
Her får du mulighed for at bruge din erfaring, få ansvar og være med til at sætte dit præg på, hvordan aftenholdet fungerer i hverdagen.
Der er plads til, at du kan udvikle dig i rollen, og du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, ansvar og godt humør er en del af hverdagen.
Løn efter kvalifikationer.
Skal du med på holdet?
Hvis du kan se dig selv som den, der holder styr på tropperne, samtidig med at du selv er en del af driften, så vil vi gerne høre fra dig.
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV allerede i dag.
Den første samtale foregår hos BECH Personale, hvorefter relevante kandidater går videre til samtale hos virksomheden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 72 10 85 45 mandag-torsdag kl. 08:00-16:00 og fredag kl. 08:00-15:00.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e538d19e-2edc-4f9c-9f85-366937003bb0