Gå til indhold
Region Midtjylland logo
Region MidtjyllandNyt på Jobnet

Tillidsvækkende afdelingsleder med viden om udviklingshæmning og autisme søges til Toruplund

Rugmarken 1 1, 8722, Hedensted

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026

Region Midtjylland

Åbner hos midtjob.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Midtjylland

Ledelsesopgaven – tæt på mennesker og tæt på praksis

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt fællesskab og være med til at skabe de bedste rammer for voksne med udviklingshæmning og autisme?

Som afdelingsleder på Toruplund bliver du en central del af den daglige drift og den faglige udvikling. Du får ledelsesansvaret for ca. 25 engagerede medarbejdere. Du får en vigtig rolle i at skabe en tryg, tydelig og udviklende arbejdsplads.

Du får et tæt samarbejde med tilbudslederen og den lokale ledelsesgruppe, der udover dig består af tre andre afdelingsledere. Du indgår samtidigt i et ledelsesteam og netværksgrupper på tværs af afdelingerne i Specialområde Autisme, hvor vi løfter opgaverne sammen, deler viden og spiller hinanden gode.

Hvem er du?

Du behøver ikke nødvendigvis at være en erfaren leder. Måske er dette dit første skridt ind i en lederrolle. Det vigtigste er, at du har motivation for ledelse, kan skabe tillid og følgeskab samt har et solidt socialfagligt fundament.

Vi søger en leder med en socialfaglig uddannelse, et indgående kendskab til målgruppen voksne med udviklingshæmning og autisme samt erfaring med eller solid viden om LA2U. Du skal kunne se værdien i stærke faglige fællesskaber, tydelige rammer og et arbejdsmiljø, hvor trivsel, sikkerhed og faglig kvalitet går hånd i hånd.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Skabe gode rammer for trivsel, udvikling og faglig kvalitet for både borgere og medarbejdere
  • Understøtte og sparre med socialfaglig koordinator, arbejdstidsplanlægger, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejdere
  • Sikre fortsat implementering og udvikling af LA2U i den daglige praksis
  • Bidrage til en kultur præget af læring, refleksion og faglig nysgerrighed
  • Have fokus på ressourcer, kompetencer og kvalitet i opgaveløsningen
  • Arbejde målrettet med arbejdsmiljø, trivsel og psykologisk tryghed
  • Sikre høj sikkerhed for både borgere og medarbejdere gennem forebyggende indsatser, læring og systematisk opfølgning
  • Indgå aktivt i ledelsesteamet og bidrage til udvikling på tværs af organisationen

Vi forestiller os, at du:

  • Har en socialfaglig uddannelse, eksempelvis som pædagog eller socialrådgiver
  • Har indgående kendskab til målgruppen voksne med udviklingshæmning og autisme
  • Har erfaring med eller solid viden om LA2U og kan omsætte den faglige tilgang til daglig praksis
  • Kender til ”De Tre” og Det professionelle mindset i samarbejde
  • Er optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre trygge rammer for både medarbejdere og borgere
  • Kan skabe relationer, sætte retning og følge op på aftaler og indsatser
  • Formår at balancere tydelig ledelse med involvering og dialog
  • Har en rolig, nærværende og anerkendende tilgang
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger i en hverdag med mange forskellige hensyn
  • Har lyst til at udvikle dig som leder og bidrage til fælles løsninger

Hverdagen på Toruplund

På Toruplund leder du i en hverdag, hvor høj faglighed, arbejdsmiljø og sikkerhed går hånd i hånd. Som afdelingsleder skal du kunne skabe ro, retning og sammenhæng i en kompleks praksis, hvor medarbejderne hver dag løser opgaver tæt på borgere med betydelige støttebehov.

Det betyder, at du både skal have blik for den enkelte medarbejders trivsel og udvikling og samtidig sikre de fælles faglige løsninger, der skaber kvalitet, stabilitet og sikkerhed for både borgere og medarbejdere.

Vi tror på, at gode resultater skabes gennem stærke relationer, tydelige forventninger, faglig refleksion og et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Din leder

Du refererer til tilbudslederen af Hedensted-klyngen.

Du får en leder, der:

  • Giver frihed under ansvar og prioriterer nærværende sparring og dialog
  • Har fokus på samarbejde, fælles løsninger og resultater
  • Tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab
  • Prioriterer læring, refleksion og udvikling frem for kontrol
  • Skaber tydelige rammer og understøtter et arbejdsmiljø præget af tillid, ansvar og psykologisk tryghed

Praktisk information

Stillingen er på fuldtid.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt aftaler om Ny Løn.

Ansøgningsfrist er 22. oktober 2026

Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse efter aftale.

Få mere at vide

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lind Einarsdóttir på mail: [email protected] eller telefon: 51 42 19 57.

Om Specialområde Autisme

Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Hos os får du vidtrækkende muligheder for at udvikle dig. Vi har et stort og dygtigt støttenetværk: et sekretariat med specialister inden for HR, løn og personale, it og økonomi. Derudover understøttes vi af et matchningsteam ift. kommunesamarbejdet, en arbejdsmiljøkoordinator, en kursusadministration og andre tværgående enheder.

Specialområde Autisme har ligeledes en stor konsulentenhed, som varetager supervision, faglig vejledning, temadage og rådgivning. Vi understøttes naturligvis også af områdeledelsen bestående af en faglig udviklingschef, en viceområdechef og en områdechef.

Få mere at vide om os på sau.rm.dk.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7830ed76-12eb-478c-b09b-bf6b8a2c78cf

Praktisk info

Arbejdssted
Rugmarken 1 1, 8722, Hedensted
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.