DS

Vi søger centerleder til Aktivitetscentret Gedevasevang

Hestetangsvej 30A, 3520, Farum

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
5. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Den Selvejende Institution Gedevasevang

Er du klar til at lede et sprudlende aktivitetscenter i Farum? Den Selvejende Institution Gedevasevang søger en ny centerleder til at skabe glæde og fællesskab for seniorer.

Vi søger centerleder til Aktivitetscentret Gedevasevang

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den Selvejende Institution Gedevasevang søger en ny centerleder med tiltrædelse 1. november 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Gedevasevang ligger i Farum og er et sted, der sprudler af liv og glæde, og hvor seniorer fra hele kommunen mødes og skaber gode fællesskaber med hinanden. "Overskud til mere" er målet med aktivitetscentrets virke.

Gedevasevang er en selvejende institution, beliggende Hestetangsvej 30A, 3520 Farum. Gedevasevang består af 41 ældreboliger, hvortil man skal visiteres, samt et åbent aktivitetscenter. Her foregår mange forskellige aktiviteter, for eksempel dans, sang, banko, fitness, gymnastik, filmforevisning, litteraturgrupper, foredrag, fester, udflugter og ferieture.

Aktiviteterne er i høj grad båret af frivillige kræfter.

Herudover har Aktivitetscentret en café, hvor der laves varm og kold mad alle ugens hverdage.

Besøgstallet per uge er mellem 300 og 400 seniorer.

Gedevasevang har 2 minibusser, der benyttes til udflugtsture, ligesom der 2 gange om ugen hentes hjemmeboende seniorer til fællesspisning i caféen.

Centerlederen har for nærværende ansvar for 5 medarbejdere: en økonomimedarbejder, en køkkenleder og 3 medarbejdere i køkkenet.

Dette stillingsopslag har fokus på Gedevasevangs aktivitetscenter og omfatter ikke ældreboligerne.

Den Selvejende Institution Gedevasevangs forventninger til dig

  • Du har en fagligt relevant uddannelse og ledelseserfaring
  • Du kan lide at omgås ældre mennesker med overskud og empati
  • Du er venlig og imødekommende
  • Du er motiverende og samarbejdsvillig overfor Gedevasevangs mere end 85 frivillige, som er medvirkende til, at stedet fungerer fantastisk
  • Du repræsenterer Aktivitetscentret i forhold til omverdenen

Dit ansvar vil blandt andet være

  • At Gedevasevangs Aktivitetscenter varetager sin vigtige opgave som et populært og attraktivt samlingspunkt for kommunens seniorer og de mange frivillige
  • At Aktivitetscentret er et godt sted at arbejde for personalet, samt personalemæssige forhold som ansættelser og fratrædelser
  • At bestyrelsens beslutninger gennemføres
  • At drive aktivitetscentret i henhold til stedets vedtægter og indenfor rammerne af det vedtagne budget
  • At udarbejde budgetforslag og budgetopfølgning og årsregnskab, i samarbejde med stedets økonomimedarbejder
  • At involvere, inspirere og samarbejde med de mange frivillige
  • At repræsentere og skabe samspil med det omkringliggende samfund, herunder kommunens ældrepleje

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår aftales på baggrund af erfaring og baggrund samt gældende overenskomst.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, timetallet kan eventuelt forhandles.

Ansættelse per 1. november 2026.

Der indhentes referencer og straffeattest.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge Gedevasevang, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsesformand Birte Jakobsen på mobil 22217494 eller e-mail birte@gedevasevang.dk. Derefter kontakter Den Selvejende Institution Gedevasevang dig.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er fredag den 4. september 2026.

Ansøgninger sendes til:

Bestyrelsesformand Birte Jakobsen
Gedevasevang
Mail: birte@gedevasevang.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37-38.

Om Den Selvejende Institution Gedevasevang

Du kan læse mere om Gedevasevang på Den Selvejende Institution Gedevasevangs hjemmeside www.gedevasevang.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f383f389-6a5c-4ebf-a705-e77dd6569b2e

Praktisk info

Arbejdssted
Hestetangsvej 30A, 3520, Farum
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
5. september 2026
Tilbage til alle job