Gå til indhold
Ketner Aalborg logo
Ketner AalborgNyt på Jobnet

Vil du være værkfører hos skadecentret hos Ketner Aalborg?

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. januar 2027

Ketner Aalborg

Åbner hos ketner.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Ketner Aalborg

Kan du holde overblikket, når der er fart på, tage ansvar og få både mennesker og opgaver til at spille sammen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Ketner Aalborg har vi travlt på pladeværkstedet. Derfor søger vi en pladeværkfører, der i tæt samarbejde med vores nuværende værkfører skal være med til at sikre en effektiv, sund og velfungerende drift.

Vi har netop renoveret vores pladeværksted og skabt lyse, indbydende rammer for vores medarbejdere. Samtidig bliver du en del af en værkstedskæde i vækst, hvor vi investerer i mennesker, udstyr og faglig udvikling.

Her får du dygtige kollegaer, masser af aktivitet og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.

Hvad kommer du til at lave?

Som pladeværkfører får du en central rolle i den daglige drift. Sammen med din værkførerkollega skal du sikre, at pladeværkstedet fungerer effektivt, at opgaverne bliver prioriteret rigtigt, og at der er en god balance mellem kvalitet, kundetilfredshed og økonomi.

I får et fælles ansvar for at skabe struktur, sikre fremdrift og få hverdagen til at fungere for både kunder og medarbejdere.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og koordinering af skadesreparationer
  • Sikring af et effektivt arbejdsflow og god udnyttelse af værkstedets kapacitet
  • Modtagelse og rådgivning af kunder med skadede biler
  • Taksering af skader
  • Dialog med kunder, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere
  • Opfølgning på igangværende skadesager, kvalitet og leveringstider
  • Tæt samarbejde med den anden værkfører, pladesmede, malere og resten af teamet

Vi forestiller sig..

At du har erfaring fra autobranchen, gerne som værkfører eller fra et pladeværksted eller skadecenter. Det er desuden en stor fordel, hvis du har erfaring med taksering af skader, men det vigtigste er, at du har en solid teknisk forståelse, tager ansvar og har blik for både mennesker, drift og resultater.

Vi lægger vægt på, ar du:

  • Har god forståelse for skadesreparationer og arbejdsgangene på et pladeværksted
  • Kan prioritere og bevare overblikket, når mange sager kræver din opmærksomhed
  • Har en god forretningsforståelse og blik for effektiv drift
  • Arbejder struktureret, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs
  • Er en stærk holdspiller, der trives med tæt samarbejde og fælles ansvar
  • Kommunikerer godt med både kunder og kollegaer
  • Trives med et højt tempo og motiveres af at skabe gode resultater

Hvorfor vælge Ketner?

Hos Ketner står vi ikke stille. Vi er en virksomhed i vækst, og vi investerer løbende i vores medarbejdere, udstyr og værksteder for at være blandt de bedste i branchen.

I Aalborg bliver du en del af et stærkt team på et nyrenoveret pladeværksted med lyse, indbydende rammer og gode arbejdsforhold.

Du får blandt andet:

  • Et værksted, vi er stolte af. Nyrenoverede faciliteter og gode rammer for at gøre arbejdet ordentligt.
  • Dygtige kollegaer. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Ansvar og indflydelse. Du får sammen med din værkførerkollega mulighed for at præge driften og videreudvikle pladeværkstedet.
  • En virksomhed med ambitioner. Vi satser målrettet på fremtidens biler og investerer i den viden og de kompetencer, der skal til.
  • Gode forhold. Løn efter kvalifikationer, en attraktiv pensionsordning og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Skal du styre skadescentret sammen med Johnny?

Så vil vi gerne høre fra dig!

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send os dit CV og gerne et par ord om dig selv. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Send ansøgning og CV til: [email protected]

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til Sebastian på 51 85 37 53.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 27120d3b-caad-4709-80dc-021a45f3b3e1

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.