Gå til indhold
HE
Hans Egedes KirkeNyt på Jobnet

ORGANIST OG KIRKETJENER

Vardegade 14, 2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. september 2026
Ansøgningsfrist
23. december 2026

Hans Egedes Kirke

Åbner hos hansegedeskirke.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Hans Egedes Kirke

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Vi søger en organist, der har lyst, energi og mod til at udvikle et stærkt musikmiljø i sognet. Der er gode muligheder for at udvikle og opbygge kirkens musikliv herunder et nyt professionelt kantori. Vi har et højt musikalsk ambitionsniveau og en musikinteresseret menighed.

Hvad lægger vi vægt på?

Fagligt:

Du er klassisk uddannet organist fra konservatoriet (DOKS) eller med anden tilsvarende uddannelse.

Du spiller kirkemusikkens forskellige genrer, du er åben for andre gudstjenesteformer i samarbejde med præsterne, og du akkompagnerer på klaver, f.eks. til sange fra Højskolesangbogen.

Du er fortrolig med liturgien, har respekt for den kirkemusikalske tradition og blik for udvikling.

Du har forståelse for gudstjenestens liturgiske og musikalske helhed og vil være åben for samskabelse med præsterne.

Du har evner for og erfaring med korledelse.

Har du koncerterfaring som organist eller pianist og evner for komposition og improvisation, vil det være en fordel.

Organisatorisk:

Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og er indstillet på at arbejde på to forskellige lokationer: Hans Egedes Kirke på Østerbro samt det nye kirkerum Tiny Church i Fiskerihavnen i Nordhavn.

Socialt:

Du engagerer dig i kirkens liv og dagligdag og har lyst til at være en del af et frugtbart professionelt fællesskab på tværs af faggrupper.

Udviklingsmæssigt:

Du har visioner for den kirkemusikalske udvikling både i Hans Egedes Kirke og i Tiny Church i den nye bydel.

Organistens arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • have det overordnede ansvar for musikken i sognet
  • at stå for musikledsagelse til gudstjenester og kirkelige handlinger
  • medvirke ved gudstjenester i den færøske menighed i Hans Egedes Kirke første og tredje søndag hver måned kl. 14
  • udvikle og planlægge kirkens koncertprogram, evt. også som udøvende musiker
  • være ansvarlig for at passe og vedligeholde kirkernes instrumenter
  • administrere sognets koncertbudget
  • dirigere og være nærmeste foresatte for kirkekoret og de færøske kirkesangere
  • deltage i relevante arrangementer, møder og udvalg.

Der er desuden mulighed for udvikling af musikalske initiativer og arrangementer alt efter ansøgerens interesser og kompetencer.

Sognet består af Hans Egedes Kirke på Østerbro og det nye kirkerum Tiny Church/Tolvkanten i Nordhavn. Der er 11.500 indbyggere, og der er et betydeligt kulturelt potentiale blandt beboerne. Den nye bydel i Nordhavn er under stærk udvikling.

Orgelet i Hans Egedes Kirke er bygget af Gunnar Fabricius Husted i 1984, har 22 stemmer, 2 manualer og pedal, fordelt på hovedværk, svelleværk med 2 sveller og pedal. Orgelet er et særdeles velklingende og alsidigt instrument, og kirkens akustik er ideel til både orgel- og kormusik.

I kirken står desuden et velklingende Blüthner-flygel, og kirken råder over endnu et flygel og flere klaverer.

I Tiny Church-Tolvkanten står pt. et Hammond-orgel, der vil kunne suppleres med et opretstående klaver.

Sognet har to præster samt en præst til den færøske menighed og et medarbejderteam med en daglig leder. Teamet består af kirketjenere, kirke-og kulturmedarbejdere, kordegn, organist og fire sangere. Hans Egedes kirke er hjemsted for den færøske Sankt Olav Menighed.

Læs mere om Hans Egedes Kirke og Tiny Church-Tolvkanten på: www.hansegedeskirke.dk

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte næstformand Birgit Toft, T: 2374 8593 eller Email: [email protected].

Ansøgninger med relevante bilag sendes samlet i en pdf-fil til [email protected]. Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Ansøgningsfristen er torsdag den 8. oktober 2026 kl. 24.00.

Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes afholdt i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelse. Der er tre måneders prøvetid.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse af en organist med kirkemusikalsk kandidateksamen eller bacheloreksamen (DOKS) vil være omfattet af Overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat om overenskomstansættelse af DOKS-organister samt rektorer og faste lærere på kirkemusikskolerne på folkekirkens område. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet på ny løn/AC-skalaen, og årslønnen for ansøgere med en kandidateksamen udgør mellem 363.169 og 442.529 kr. For ansøgere med bacheloreksamen udgør lønnen mellem 332.306 og 417.106 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør mellem 46.727 og 72.573 kr. årligt for både kandidater og bachelorer.

Ud over løn og tillæg ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,07% af lønnen og 12,5% af rådighedstillægget.

Ansættelse af en organist med eksamen i orgel- og korledelse vil være omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 for visse organister. Årslønnen udgør afhængig af anciennitet på første basisløntrin 350.4355 kr. årligt og på andet basisløntrin 368.189 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør 29.666 kr. årligt.

Ud over løn og tillæg ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,4%.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 - for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening. Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.748 – 475.590 kr. Rådighedstillægget udgør 27.641 kr. årligt. Endelig ydes et OK-tillæg på 1.082 kr. årligt.

Ud over løn og tillæg ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,4%.

Alle ovennævnte beløb er i niveau pr. 1. august 2026 ved fuldtidsbeskæftigelse, og alle aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24

ANSØGNINGSFRIST: den 10. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Har du lyst til et alsidigt arbejde, hvor ingen dage er ens, og hvor du er med til at skabe gode rammer om både gudstjenester, kirkelige handlinger og kulturarrangementer? Så er du måske vores nye kirketjener.

Hans Egedes Sogn består af Hans Egedes Kirke på Østerbro og det nye kirkerum Tiny Church-Tolvkanten i Nordhavn. Du bliver medarbejder i et sogn i stor udvikling, hvor der pt. er 11.500 indbygger og en del af et engageret medarbejderteam med sognets to præster, en organist, to kirketjenere, kirke- kulturmedarbejdere, kordegn og daglig leder. Sammen skaber vi en bykirke med plads til både tradition, fællesskab og nye initiativer.

Hans Egedes kirke huser også den færøske menighed Sankt Olav samt præsten, der er tilknyttet til menigheden.

Vi søger en kirketjener:

  • der er er synlig og tager ansvar og ser en stor værdi i at være imødekommende og udadvendt, da du som regel er den første som kirkens gæster og menighed møder.
  • der er mødestabil, indstillet på weekendarbejde og fleksible arbejdstider og kan planlægge eget arbejde.
  • der har et godt overblik, når der er mange bolde i luften. Der kan være meget travle dage, og der er det vigtigt, at du kan sætte tempoet op, tage teamhatten på og være med til at løfte i flok.
  • der har et godt servicegen – dette er vigtigt for at indgå i den omskiftelige og spændende hverdag, samt indstillet på arbejde på begge adresser.
  • der bidrager til det gode samarbejde, der er med kirkens øvrige ansatte.
  • der tager ejerskab omkring sin funktion og rolle i kirken.
  • der er i fysisk god form, da du både går og står meget og bruger din krop i løbet af en arbejdsdag.
  • der har hænderne skruet rigtig på og har gå-på-mod.

Kirketjeneren har følgende ansvarsområder:

  • Rengøring er en stor del af din hverdag. Kirken og kirkerummene bliver besøgt af mange gæster dagligt og skal fremstå rene, velholdte, pæne og klargjorte.
  • Kirketjenerfunktion ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger, udføres med faglig kunnen og imødekommenhed overfor menigheden.
  • Klargøre, facilitere og løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer.
  • Betjening af lydanlæg og opsætning af dette.
  • Eventuel vedligeholdelse af kirkens udendørsareal.
  • Løsning af mindre håndværksmæssige opgaver.

Vi kan tilbyde en afvekslende hverdag i et godt arbejdsklima med gode og samarbejdsvillige kollegaer, som du skal løse opgaverne sammen med.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kirketjeneruddannelsen. Hvis du ikke allerede har den, skal du blot være indstillet på at tage uddannelsen, der er arbejdsgiver-betalt og med løn under uddannelsen.

Stillingen indeholder skiftende arbejdstider. Bemærk, at du er forpligtet til at deltage ved højtider og helligdage, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) samt organisationsaftale mellem By- Land og Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening m.fl. for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef, med tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24

Lønnen aftales mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening inden for intervallet 324.667 - 408.841 kr. årligt afhængig af fx kompetence og erfaring.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.260,62 kr. årligt.

Herudover ydes et OK18 tillæg på 1.400,52 kr. årligt.

Alle nævnte beløb er pr. 1. august 2026 og ved fuldtidsbeskæftigelse (37 timer ugentligt), der ydes herudover arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 15% af ovenstående.

Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Juul Nielsen på mail kjni@km.

Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. december.

Ansøgninger med relevante bilag sendes samlet i en pdf file til [email protected]. Ansøgninger modtages kun elektronisk og må være på max 2 sider. CV på max 3 sider. Ansøgningen skal være Hans Egedes Sogns menighedsråd i hænde senest lørdag den 10. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 37a8be3a-fc22-47fb-a85e-5269ce8c1287

Praktisk info

Arbejdssted
Vardegade 14, 2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job