Gå til indhold
FødevareMidtjylland, Grænsen Århus logo

Tilsynsførende til Aarhus Havn – vær med til at sikre ansvarligt fiskeri

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026

FødevareMidtjylland, Grænsen Århus

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra FødevareMidtjylland, Grænsen Århus

Har du sans for detaljer og lyst til at arbejde med myndighedsopgaver i en international kontekst? Som tilsynsførende i Fødevarestyrelsen bliver du specialist i kontrol af import og eksport af fisk og fiskeprodukter.

Sammen med dine kolleger er du med til at sikre, at gældende regler overholdes, og at ulovligt fiskeri ikke finder vej til det europæiske marked.

Om jobbet

Du skal hovedsagelig varetage arbejdsopgaver med kontrol af attester i forbindelse med import og eksport af fisk og fiskeprodukter, også kaldet IUU-kontrol (Illegal, Urapporteret og Ureguleret Fiskeri). IUU er regler vedtaget af EU til at forhindre import af fisk og fiskevarer, der er fanget ulovligt.

Attesterne modtages elektronisk og kontrolleres primært i EU-systemet Catch. Derudover vil du indgå i andre kontrol- og administrative opgaver, som løses på lokationen. En vigtig del af jobbet er også dialog med importører og speditører, som du vil være i kontakt med via telefon og mail.

FødevareNord dækker et stort geografisk område og har ansvar for den landsdækkende eksportkontrol med IUU. Du vil derfor få et tæt samarbejde med kolleger i både Aarhus og Aalborg, som arbejder med de samme opgaver.

Arbejdet er placeret på grænsekontrollen på Aarhus Havn tæt på Molslinjens terminal, hvor vi deler faciliteter med Toldstyrelsen og har et tæt samarbejde i hverdagen.

Om dig

For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du:
• kan formulere dig klart og professionelt både på dansk – både mundtligt og skriftligt.
• er stærk i analytisk arbejde.
• er god til engelsk, da en stor del af lovgivningen og sagsbehandlingen foregår på engelsk.
• trives med at arbejde ud fra regler og procedurer og kan foretage selvstændige faglige vurderinger.
• arbejder struktureret og formår at bevare overblikket, også når der er mange opgaver samtidig.
• har flair for at skabe en god dialog med virksomhederne og samtidig fastholde din rolle som myndighedsperson.

Derudover kommer du eksempelvis med en baggrund som procesteknolog eller kontoruddannet.

Det er en fordel, hvis du:
• Du har erfaring med sagsbehandling, kontrolopgaver, myndighedsarbejde eller anden administrativ opgavevaretagelse, hvor kvalitet og regeloverholdelse er i fokus.
• trives med digitale arbejdsprocesser og har let ved at sætte dig ind i nye it-systemer.
• kommunikerer klart og professionelt, både mundtligt og skriftligt, og kan vejlede virksomheder på en konstruktiv måde.
• er samarbejdsorienteret, fleksibel og trives med at indgå i et team
• er bevidst om din rolle som myndighedsperson og kan agere med både faglighed og gennemslagskraft.

Om os

I FødevareNord bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab med kolleger, der arbejder med kontrol- og myndighedsopgaver inden for fødevareområdet. Vi har forskellige faglige baggrunde, men er fælles om at sikre en ensartet og professionel kontrol, der understøtter lovlig handel og bæredygtigt fiskeri.

Du vil få en grundig oplæring i opgaverne og løbende sparring med erfarne kolleger. Vi arbejder sammen på tværs af lokationer, og du vil derfor indgå i et fagligt fællesskab med kolleger i både Aarhus og Aalborg.

Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs af teamet. Samtidig får du stor selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver. Kort sagt får du et job, hvor faglighed, samarbejde og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i Staten.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Aarhus.

Vi tilbyder flekstid, og på sigt kan der forekomme weekendvagter i turnus med øvrige kolleger.

Sådan ansøger du

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 4. november 2026. Samtaler afholdes 11., 13. og 18. november.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Annette Arbjerg: 7227 5925.

Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du som led i din ansættelse, kan:
• Opnå gyldig arbejds- opholdstilladelse i Danmark inden tiltrædelse eller
• Opnå gyldigt opholdsdokument i Danmark ved ansættelse.

Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 19ee68b7-613e-4b8e-84e3-17fb2f8376f5

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.