Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Assens Kommune
Er du livsglad, smilende og tålmodig? Kan du holde hovedet koldt, når der sker uforudsete hændelser? Og vil du bidrage til og være en del af et helt unikt fællesskab? Så læs med her!
Vissenbjerg Skole søger til indeværende skoleår en praktisk støtte til en sød pige, som går i 1. klasse. Vi søger dig, der elsker at være sammen med børn, er mødestabil, ansvarlig og fleksibel, og som ser læring og trivsel som hinandens forudsætninger.
Der er tale om en midlertidig stilling på 15 timer pr. uge i skoleåret 26/27.
Opstart ønskes hurtigst muligt.
Om os I det fynske højland, midt i den smukkeste natur og i et engageret lokalsamfund ligger Vissenbjerg Skole. Vi er en almenskole med 2-3 spor, en specialklasserække, en LKT-klasse og en dejlig SFO. Vi har ca. 600 elever.
Vores ansatte er en broget flok i alle aldre og med forskellige fagligheder, og selv om vi er ambitiøse og stiller høje krav til os selv og andre, er stemningen uhøjtidelig, humoristisk og let.
Vi tror på, at vi først er gode, når alle er gode, og vi bygger vores skole på et fundament af fællesskab og skaberkraft.
Om jobbet Du skal være praktisk støtte for en pige i 1. klasse. Pigen er fuld af gå på mod. Hun er socialt velfungerende, og hun knokler med det faglige, for hun vil noget her i livet. Pigen har meget nedsat syn og har brug for ekstra øjne, når opgaver skal forstås og udføres. Målet er, at hun med tiden bliver helt selvhjulpen.
I hverdagen vil opgaven være at støtte og guide pigen for at sikre hendes fortsatte udvikling. Dette indebærer bl.a. at hjælpe hende med at forstå opgaver og hjælpe ved motorisk udfordrende opgaver.
Om dig Som menneske tror du på, at alle gør det bedste, de kan, og derfor møder du andre på en anerkendende måde. Af natur lyser du på det gode, og du ser det som dit kald at få potentialet frem i andre. Du har let ved at danne relationer, og du forstår fællesskabets betydning for læring og trivsel.
Pigen har brug for fast struktur og en forudsigelig hverdag, så hun skal kunne regne med dig. Du sætter med andre ord en ære i at være mødestabil, struktureret og fleksibel. Timernes placering kan skifte hen over året og følger pigens behov.
Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, synes vi, du skal sende os en ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.
Vil du vide mere Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Winther på telefon 24 84 55 76, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi skal modtage din ansøgning inkl. relevante bilag (cv, eksamensbevis, udtalelser m.m.) senest den 19. oktober 2026. Asættelsessamtaler afholdes den 23. oktober 2026.
Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: eb4607d7-cfdb-46ba-92ce-53293d4f73b0