Gå til indhold
Høje-Taastrup Kommune logo

Ambitiøs og fantasifuld socialpædagog - bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab på Solgården

2630, Taastrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
3. november 2026

Høje-Taastrup Kommune

Åbner hos htk.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Høje-Taastrup Kommune

Bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab i Sans og Samvær og vær med til at realisere drømme for mennesker med funktionsvariationer. Du får et job med mening og fagligt spændende opgaver. Du får et godt kollegialt samarbejde med fem kolleger, der har forskellige profiler og kompetencer, og som har det til fælles, at de brænder for arbejdet med målgruppen.

På Solgården er vi fagligt ambitiøse, og vi synes det er vigtigt og spændende at udvikle os. Som medarbejder på Solgården er der rig mulighed for at tænke nyt og blive videreuddannet. Vi er en arbejdsplads, hvor vi taler og tænker kritisk sammen og ser værdi i at sætte vores egen faglighed i fokus og til diskussion.

I Sans og Samvær arbejder vi ud fra en stor nysgerrighed på vores brugeres vegne, og vi ser os selv som detektiver i deres liv, hvor vi prøver at finde ind til den enkeltes potentiale og gennem pædagogisk praksis bringe dette frem. Vi finder mening i at læse de små signaler og bliver begejstret over udvikling, der kan ses igennem en lup. Vi arbejder med bevægelse og berøring, fysisk såvel som følelsesmæssigt, gennem sanseeksperimenter, kommunikation, udeliv, håndværk og musik. Vi tager ofte ud af huset for, at brugerne kan opleve verden, og den kan opleve os!

Hvis ovenstående har vagt din interesse, så vil vi meget gerne give en rundvisning, så du kan se hvem vi er i Sans og Samvær. 

Hvem er Solgården

Solgården er et dagtilbud for voksne med funktionsvariationer, som har et varigt støttebehov. Vi har ca. 100 brugere, og vi arbejder rehabiliterende med fokus på udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer. Du bliver en del af en arbejdsplads med i alt ca. 35 kolleger, der alle efteruddannes i KRAP-metoden. Medarbejdergruppen består primært af socialpædagoger, men vi har også fysioterapeuter, grafikere, tekstilformidlere, gartner, kok mm. ansat.

På Solgården har vi fokus på det store arbejdsfællesskab og samarbejde på tværs af værksteder. Vi har som personalegruppe medansvar for planlægning af det pædagogiske indhold, for både bruger- og personalegruppen, hvilket giver stor medbestemmelse i den faglige udvikling på Solgården. 

Hvem er du?

  • Du har et stærkt menneskesyn
  • Du er faglig nysgerrig
  • Du har en refleksiv tilgang til egen praksis
  • Du tager ansvar og handler selvstændigt 
  • Du bringer dig selv i spil, på en autentisk måde i dit arbejde
  • Du kan arbejde i både stilhed og storm
  • Din faglige baggrund er underordnet, så længe du begejstres af målgruppen.

Send os en (anderledes) ansøgning med udgangspunkt i to spørgsmål

Du behøver ikke sende en lang ansøgning, vi vil i stedet for bede dig om at forholde dig til nedenstående to spørgsmål. I en tid med AI vil vi gerne understrege, at vi hellere vil møde dig gennem dine egne ord end gennem en glat og formfuldendt ansøgning. Fortæl os, hvad der optager dig?, hvad du tror på?, og hvad der kendetegner dig som fagperson?. Vi er mere interesserede i din måde at tænke, tale og arbejde med pædagogik på end i en perfekt formuleret ansøgning.

Dine svar vil indgå i vores samlede vurdering af vores ansættelsesproces.

  • Hvordan ser du på læring og udvikling for mennesker med funktionsvariationer, og hvordan kommer dit menneskesyn til udtryk i din pædagogiske praksis?
  • Hvilke faglige kompetencer og erfaringer vil du bringe ind i vores team, og hvordan kan disse bidrage til både brugernes udvikling og den fælles faglige udvikling blandt kollegerne?

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 3. november 2026

Vi holder jobsamtaler mandag den 9. november og tirsdag den 10. november 2026.

Kontakt

Solgården ligger på Solsortevej 9 B-D i Taastrup i gåafstand fra Taastrup station.

Vi vil meget gerne opfodre dig til at komme ud på en rundvisning, hvor kan få en gensidig pejling på, om vi kunne være et godt match. 

Har du spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller vil du aftale et besøg, så kontakt: 

  • Medarbejderne i Sans & Samvær på 30700751 
  • Leder Anne Thybo Høyer på 27240616

Du kan på følgende link læse Annes Thybo Høyers Ledelsesgrundlag for at få en fornemmelse af, hvem din kommende leder er. Og du kan læse om Solgården på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bc441d36-5483-49a3-9dbc-0f1e0e292760

Praktisk info

Arbejdssted
2630, Taastrup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job