Gå til indhold
Guldborgsund Kommune logo
Guldborgsund KommuneNyt på Jobnet

Barselsvikariat som pædagog eller pædagogisk assistent til SFO og skole

4800, Nykøbing F

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026

Guldborgsund Kommune

Åbner hos guldborgsund.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Guldborgsund Kommune

Møllebakkeskolens SFO søger en pædagog eller pædagogisk assistent på 25 timer ugentligt senest pr. 1. januar 2027 og frem til 31 marts 2027, som har lyst til at være en del af både skolens og SFO’ens hverdag

Møllebakkeskolen er en mindre folkeskole i Guldborgsund Kommune, som historisk set er en gammel centralskole - oprindeligt en landskole for det opland, der i dag udgør Falsters Hjerte. Vi er placeret i Horreby, ca. 10 km fra Nykøbing, med god tilgængelighed med offentlig transport. Vi huser i hverdagen ca. 210 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i almen, hvoraf ca. 115 er tilknyttet skolens SFO. Derudover rummer Møllebakkeskolen også Møllehuset, som er et skolebehandlingstilbud, for elever i 0.-9. klasse. Vi er til dagligt mere end 40 medarbejdere og ledere, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave.

På Møllebakkeskolen er der fokus på værdierne fællesskab, styrke og nysgerrighed, som danner grundlag for måden vi tænker skole og måden vi er sammen på – både i mødet med vores elever, forældre og hinanden. Rundt om skolen er en alsidig natur med masser af muligheder af inddragelse i hverdagen. Vi vægter det kollegiale nærvær og den tætte sparring højt, som en naturlig del af dagligdagen i et professionelt fællesskab og samarbejde. Hverdagen bærer præg af åbenhed, fællesskab og engagement på elevernes og egne vegne.

Vores pædagogiske virke hviler på et tydeligt pædagogisk grundlag med fokus på klasserumsledelse, relations dannelse og god didaktik. Vi arbejder tæt sammen i teams og har et helt særligt fokus på, at skabe mest mulig psykologisk tryghed for alle medarbejdere. 

Skolen har en aktiv bestyrelse, som viser engagement og mod ift. at udfordre skolens rammer og ambitioner. 
 

Stillingens nøgleopgaver:

Vi har brug for en medarbejder, som brænder for det pædagogiske arbejde, og som vil være med til hele tiden at styrke kvaliteten i SFO og i skolen. Du skal kunne indgå som 2. voksen i undervisningen omkring vores 1. kl. sammen med lærerteamet og du skal kunne varetage pædagogiske aktiviteter om eftermiddagen i SFO. 

Du skal derudover være med til at videreudvikle den pædagogiske praksis i SFO – og i samarbejde med de øvrige medarbejdere i SFO – være med til at skabe et trygt, inspirerende og alsidigt fritidstilbud for Møllebakkeskolens børn. 

Personlige kompetencer:

Vi forventer at du som menneske er åben og imødekommende, har overblik og situationsfornemmelse. Du er er loyal og initiativrig, viser engagement, er fleksibel, møder børnene anerkendende, ser muligheder frem for begrænsninger og er innovativ i din måde at arbejde på.

Du skal kunne arbejde selvstændigt. Du har et godt overblik, er initiativrig og kan arbejde på tværs af alle børnegrupper i huset. Du trives i en til tider hektisk hverdag.

Faglige kompetencer:

Vi håber på at finde en kollega som:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, dvs. du har styr på både teori og praksis
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan sætte grænser og har et godt overblik
  • Er engageret, fleksibel, nærværende og positiv
  • Kan arbejde inkluderende og er god til at skabe relationer

Ansøgningsfrist: 13. november

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: onsdag d. 18. nov. Kl. 15.00 – 17.00

Hvis du vil høre mere om stillingen og/eller aftale et besøg på skolen, så kontakt afdelingsleder Michael Stryger på tlf. nr. 25 18 01 61

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 23909905-baa9-4c1c-b3f0-2bdd08509af5

Praktisk info

Arbejdssted
4800, Nykøbing F
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.