Gå til indhold
RK
Rudersdal KommuneNyt på Jobnet

Børnerådgiver søges til vikariat - Rudersdal Kommune

3460, Birkerød

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
2. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Rudersdal Kommune

Åbner hos rudersdal.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Rudersdal Kommune

Brænder du for at møde børn, unge og familier med forskellige baggrunde og behov? Får du energi af at være tæt på indsatserne, følge dem til dørs og sikre, at hjælpen gør en reel forskel? Så er et af vores faste stillinger som børnerådgiver måske noget for dig?

Om jobbet:

Afdelingen er ramt af baby-boom og derfor søger vi en vikar i vores psykosociale team. Du kommer til at arbejde med børn og unge i alderen 0-16 år, som har brug for en særlig indsats. Det kan være børn og unge, der har været udsat for vold, mistrives i skole eller fritid, eller mangler stabilitet i hjemmet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Håndtering af underretninger
  • Udarbejdelse af screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
  • Vurdering og iværksættelse af relevante indsatser, herunder støttende indsatser jf. Barnets Lov § 32
  • Opfølgning på indsatser i tæt samarbejde med barnet/den unge, familien og udfører
  • At arbejde målrettet mod, at familien efter endt forløb kan stå stærkere – gerne med støtte fra netværk og civilsamfund

Inddragelse er en grundsten i vores arbejde. Vi arbejder systematisk med at sikre, at barnets stemme er tydelig og aktiv gennem hele sagsforløbet.

Du bliver en del af et distriktsteam med ca. fem andre børnerådgivere, hvor I sammen håndterer sager fra 2-3 skoler i Rudersdal Kommune. Du får også et tæt samarbejde med sundhedsplejen og PPR, som er tilknyttet de samme skoler.

I hele afdelingen er vi ca. 35 medarbejdere fordelt på modtagelsen, anbringelsesteamet, specialteamet og psykosocialteamet – samt to afdelingsledere og en myndighedschef.

Din profil

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst og vilje til at skabe gode løsninger for børn og unge i en myndighedskontekst
  • Arbejder inddragende og tillidsvækkende
  • Er en holdspiller, der bidrager aktivt til fælles opgaveløsning
  • Tager medansvar for trivsel og en god stemning i hverdagen
  • Kan skabe overblik og arbejde systematisk i en travl hverdag
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – eller har relevant erfaring fra lignende stillinger

Hvorfor vælge os:

  • Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • Vi er en stabil medarbejdergruppe
  • Vi griner meget og prioriterer sociale aktiviteter – både i og uden for arbejdstiden
  • Vi hjælper hinanden og står aldrig alene med svære opgaver
  • Vi insisterer på faglig kvalitet, ordentlighed og psykologisk tryghed
  • Vi er nysgerrige på hinandens faglighed og lærer af vores fejl
  • Vi tilbyder fleksibilitet, flextid og mulighed for hjemmearbejde

Ansættelsesvilkår

Et vikariat på 37 timer om ugen, begge med opstart 01. november 2026 eller snarest herefter.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principper for ny løn.

Samtaler afholdes Tirsdag den 27. oktober 2026

Ansøgningsfrist: fredag den 23. oktober 2026







Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 041a5c9d-cd4d-4f3b-80c0-66ee430743e4

Praktisk info

Arbejdssted
3460, Birkerød
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job