Gå til indhold
Stefansgårdens Børnehus logo

Den private daginstitution Stefansgårdens Børnehus søger en pædagog der brænder for det gode børneliv til et barselvikariat 36 timer om ugen pr.1.12.26.

2200, København N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Stefansgårdens Børnehus

Åbner hos brneringen.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Stefansgårdens Børnehus

Om stillingen:

Stefansgårdens Børnehus søger en pædagog, der har lyst til at bidrage med sin faglighed og engagement for det gode børneliv i vores lille arbejdsfællesskab.


Vi er en lille privat daginstitution, der ligger i hjertet af Nørrebro. Hos os er der indskrevet 31 børn i alderen 0-6 år, fordelt på to stuer. Lillestue med de ni yngste og Storstue med de toogtyve ældste Barselsvikariatet vil være på Storstue, hvor der udover den ledige pædagogstilling, er ansat en pædagog og to pædagogmedhjælpere. Derudover er der ansat en pædagogmedhjælper i en flyverstilling.


Hos os er nærvær og omsorg et grundelement i vores pædagogiske praksis, det betyder, at vi følger børnene tæt, støtter og udfordrer dem i deres udvikling. Vi arbejder struktureret og er meget inddelt i mindre grupper i løbet af en dag. Hos os har vi både øje for det enkelte barn, og hvordan det enkelte barn kan indgå i den samlede børnegruppe. Stefansgårdens Børnehus er et fællesskab, hvor alle er betydningsfulde og har værdi.


Vi drømmer om…

  • at du er pædagogisk uddannet og har erfaring med målgruppen, 0-6 år
  • at du er fagligt reflekterende, nysgerrig på egen og andres praksis
  • at du ser værdien og mulighederne i et tæt forældresamarbejde
  • at du møder børnene med nærvær, omsorg og blik for det enkelte barns behov og deltagelsesmuligheder
  • at du er kommunikativt stærk, kan formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • at du er mødestabil og fleksibel
  • at du har lyst til at være en del af et lille børnehus, hvor vi kender hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af de to stuer
  • at du bidrager med god energi og gåpåmod


Vi tilbyder…

Hos os får du ikke ”bare” et barselsvikariat, du bliver en vigtig del af et arbejdsfællesskab, hvor vi kender hinanden, og hvor der ikke er langt fra idé til handling. Hos os kan du mærke, at dit pædagogiske arbejde gør en forskel, og har en vigtig betydning for børnene og deres forældre.

Hos os er lederen tæt på praksis og har blik for både børn, medarbejdere og den pædagogiske hverdag.

Praktisk information:

Stillingen vil være 36 timer ugentligt. Man ansættes i et fast skema, men det kan forventes at der løbende ændres i skemaet af hensyn til husets drift.


Vi har åbent fra kl.7.15 til kl.17 mandag til torsdag, fredag kl.7.15-16.30, derudover vil der være aftenmøde ca. en gang om måneden fra kl.17 til kl.20, samt for 2-4 forældrearrangementer om året.


Stillingerne ønskes besat med tiltrædelse tirsdag d.1.12.2026, eller snarest derefter.

Forinden ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest, samt referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Det kan være, at der vil opstå en mulighed for fastansættelse.


Ansøgningsfrist er fredag d.23.10.2026

Samtalerne vil blive afholdt løbende, så vent endelig ikke med at søge stillingen hos os.

Ansøgninger, der ikke er sendt via ansøgningslinket, vil ikke blive behandlet.


Kontaktoplysninger:

For yderligere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at kontakte leder af Stefansgårdens Børnehus Natasha Bøge Henriksen på mail: [email protected] eller telefon: 29606005 i tidsrummet kl.9-15 alle hverdage (afvikler ferie i uge 43).

Stefansgårdens Børnehus ligger på Hellebækgade 29, centralt på Nørrebro med Nørrebroparken som nabo. Metrostationen Nuuks Plads st. ligger 7 minutters gang fra Børnehuset.


Læs og se mere på vores hjemmeside: https://stefansgaarden.dk/ .


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 85ae4654-5b81-4078-8fab-d3efa6481d2e

Praktisk info

Arbejdssted
2200, København N
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.