Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Guldborgsund Kommune
Vi leder efter dig, som har en særlig evne til at skabe relationer til børn. Dig, som ser barnet bag adfærden, fornemmer behovene, før de bliver sagt højt, og som med ro, varme og tydelighed får børn til at føle sig betydningsfulde. Kort sagt du skal have ”det der”!
Du er fagligt dygtig, men bærer det let. Du skaber trivsel, deltagelse og udvikling omkring dig, og det ser næsten ubesværet ud. Måske har du erfaring med special pædagogik, eller måske er du særligt optaget af, hvordan alle børn kan lykkes i fællesskabet.
Hos os får du mulighed for at præge både SFO og skolehverdag gennem stærke relationer, spændende aktiviteter og tæt samarbejde med engagerede kolleger.
Vi er en tosporet folkeskole fra 0.–6. klasse med 13 almenklasser, Mellemformer og Udviklingscenter.
Om stillingen:
Dine nøgleopgaver
- Skabe rammer, der giver børnene mod på at prøve nye ting og udvikle deres færdigheder
- Planlægge og gennemføre SFO-aktiviteter, der skaber energi og fællesskab
- Bidrage i understøttende undervisning og andre pædagogiske opgaver i skolen
- Være en aktiv del af teamet omkring en klasse
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- Har en naturlig evne til at skabe tillidsfulde relationer til børn
- Er nysgerrig på børns perspektiver og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har erfaring med eller interesse for specialpædagogik og inkluderende læringsmiljøer
- Kan skabe deltagelsesmuligheder for børn med forskellige behov og forudsætninger
- Er tydelig, nærværende og anerkendende i din tilgang til børn og voksne
- Har mod til at sætte aktiviteter i gang og følge dem helt til dørs
- Vægter et tæt samarbejde med kolleger, på tværs af fagligheder, højt
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med mulighed for at forme aktiviteter efter dine styrker
- Tæt samarbejde mellem SFO og undervisningsafdelingen
- Et fællesskab præget af humor, engagement og handlekraft
- Plads til at prøve nye tiltag, når du ser et behov eller en mulighed
- Et afvekslende job med både pædagogiske og praktiske opgaver
Stillingen er på 37 timer ugentligt (eller 32/30 timer) med start 1. november 2026. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.30 - 17.00 (åbne- og lukkevagter).
Se mere på:
www.ellekildeskolen.aula.dk
https://da-dk.facebook.com/ellekildeskolen/
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til SFO leder Trine Flade på mobil 25181976.
Ansøgningsfrist: Mandag den 14. september 2026.
Ansættelsessamtaler:: Tirsdag den 22. september 2026 fra kl. 15.00.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6230b724-9ea4-4568-8f3d-1c8bff8c938e