Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra DUOS A/S
Har du lyst til at træde ind i et univers fyldt med Pokémon, spilkarakterer og fantasifulde historier? Så kan du blive en fast støtte for en 8-årig dreng i Viborg, hvor leg, nysgerrighed og en god relation er i centrum.
Om opgaven
Du skal tilbringe tid med en 8-årig dreng, som elsker konsolspil og i øjeblikket er særligt optaget af Pokémon. Han har en livlig fantasi og opfinder sine egne lege og historier inspireret af spilverdenen, som han gerne inviterer andre med ind i.
Din opgave er at være nysgerrig på hans idéer, stille spørgsmål og engagere dig i hans legeuniverser. I kan også tegne spilkarakterer, finde på historier eller tage på legepladsen. Du hjælper desuden med at finde noget at spise eller tilberede et enkelt måltid.
Drengen har infantil autisme og kan have svært ved krav. Han har motorisk og verbal uro og kan reagere med vrede, når han bliver frustreret. Derfor har han brug for en medarbejder, der kan bevare roen, være fleksibel og følge hans initiativer.
Om dig
Du har en legende og nysgerrig tilgang og er god til at lytte, stille spørgsmål og huske detaljer. Du har samtidig kendskab til konsolspil og en grundlæggende forståelse for spilverdenen, så du kan engagere dig i drengens interesser.
Du er tålmodig, kan bevare roen i udfordrende situationer og formår at skabe en tryg relation med plads til drengens egne initiativer.
Arbejdstid
Stillingen er på 26 timer om måneden, som udgangspunkt fordelt på to vagter af cirka tre timer om ugen.
Familien er fleksibel i forhold til, hvilke dage og tidspunkter timerne placeres på, og arbejdstiden aftales nærmere.
I begyndelsen vil der være kortere vagter, så drengen får mulighed for gradvist at lære dig at kende og opbygge en tryg relation.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 189777
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bc25190c-f21f-4e1f-b843-c0f20fc72d20