Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra DEN SELVEJENDE INSTITUTION TØNNING-TRÆDEN FRISKOLE
Der er dejlig mange børn, der vil gå i vores børnehave, så vi har brug for flere voksne.
Vi håber derfor, at du læser med og får lyst til at slå vejen forbi vores dejlige friskole og få en rundvisning og en snak.
Helt konkret søger vi en uddannet pædagog til børnehaven på 30 timer i en fast stilling.
Tønning-Træden Friskole og Børnehave ligger smukt i bakkerne en halv time fra Skanderborg, Horsens, Silkeborg og Vejle. Og fra Århus når du os på bare 45 minutter.
Som en del af et levende friskolemiljø har du hos os rig mulighed for at være med til at præge din dagligdag – her er ikke langt fra tanke til handling. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og give hinanden plads til at bidrage med det, vi hver især brænder for.
En velfungerende og grøn børnehave
Vi er en velfungerende børnehave, der er normeret til 65 børn. Hos os vægter vi de nære relationer, og gennem vores tætte samarbejde med forældrene får vi trygge børn, som vokser og udvikler sig. Vores børnehave er direkte fødekæde til friskolen, så vi arbejder med at vedligeholde og udvikle den gode sammenhængskraft for børnene. Vi har gode faciliteter både ude og inde.
Børnehaven ligger naturskønt – med store grønne områder, en fantastisk legeplads, bålhytte, sportsplads, skov og bæk lige i baghaven – og derfor udgør udelivet en vigtig dimension i den pædagogiske praksis. Vores børnehave flager med Friluftsrådets grønne flag samt det grønne ‘Bæredyghedsflag’, og vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre og forny vores grønne profil.
Vi forventer, at du er:
et hjertevarmt menneske, der formår at skabe trygge og nærværende relationer til alle børn
klar til at tage teten og sætte pædagogiske aktiviteter i gang sammen med dine kollegaer
lyttende, åben og god til at samarbejde
reflekteret over egen praksis og har lyst til at være i et fagligt rum, hvor vi tør stille spørgsmålstegn og udvikle os sammen
Her får du et indtryk af os:
Friskolen og børnehaven fik for nylig lavet en ny film, som du kan se her: https://www.youtube.com/watch?v=kdoubn1ih8o
Læs mere om os på vores hjemmeside https://ttfriskole.dk/ eller følg med på Facebook https://www.facebook.com/ttfriskole.dk og Instagram https://www.instagram.com/ttfriskole/
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til Camma Leth, afdelingsleder i Børneboligen og børnehaven på Tønning-Træden Friskole og Børnehave, tlf. 5056 3163 eller mail: bornehaven@ttfriskole.dk
Vi ser gerne, at du kommer forbi på et uformelt besøg, inden du søger job hos os. Ring og aftal et tidspunkt.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal være os i hænde senest d. 20. september 2026 kl. 12.00. Send din ansøgning til job@ttfriskole.dk
Tiltrædelse 1/11 2026.
Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e81b5d39-75bf-4c4c-ae75-c45b46467225