Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Center for Job og Socialservice
Hvis du er enig med os i, at du som rådgiver kan have afgørende indvirkning på sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejde eller uddannelse, er det måske dig vi leder efter?
Jobindhold Det er mange forskelligartede borgere og opgaver du vil skulle arbejde med, så det er absolut en fordel, hvis du har erfaring med og kendskab til lovgivningen og mulighederne for at fastholde sygemeldte borgere på arbejdsmarkedet. Du skal kunne samarbejde og koordinere mellem forskellige interessenter og aktører, herunder de sygemeldtes arbejdspladser. Essentielt for vores arbejde er, at du er i stand til at tænke i helheder, er dygtig til at kommunikere og dokumentere samt har lyst til at arbejde i et jobcenter, hvor vi har fokus på kvalitet i samtalerne, stærke socialfaglige vurderinger samt målrettede og effektive forløb for den enkelte borger.
Du kommer til at varetage sagsbehandlingen fra start til slut idet en borger så vidt muligt ikke skifter rådgiver under sin sygemelding. Det betyder, at du både vil have borgere på sygedagpenge og i jobafklaring.
Vi arbejder ud fra en værdi om, at borgere selv har indflydelse og ansvar for deres forløb. Samtidig er vi konsekvente og stiller krav til borgerne hvilket i praksis betyder, at du vil skulle være meget tydelig i din tilgang til borgeren.
I Job og Socialservice er der hele tiden fokus på det tværgående og helhedsorienterede arbejde. Vi er heldigvis organiseret under samme ledelse som ydelsen, det specialiserede socialområde og rusmiddelområdet. Desuden er Jobcenterets Aktive Tilbud vores hovedleverandør og de leverer tilbud og virksomhedsforløb af høj kvalitet med fokus på progression og tæt opfølgning.
Stillingen er organiseret i Fastholdelsesteamet, som i forvejen består af 1 rådgivere på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet, 2 ydelsesrådgivere en faglig koordinator og en administrativ kollega. Fra årsskiftet organiserer vi os sammenmed hele udførerdelen. Vi spænder bredt både i alder & erfaring på området – vores nyeste kollega har 1 års erfaring og den ældste har over 30 års erfaring. Vi har alle meget travlt – men vægter vores fælles arbejdsmiljø rigtig højt. Derfor er vi kendetegnet ved et godt kollegialt fællesskab - arbejdsmæssigt såvel som socialt. Rigtig mange deltager i Personaleforeningens mange arrangementer og vi spiser altid frokost sammen i rådhusets kantine. Vi værdsætter faglig sparring, er åbne for input fra nye kollegaer, kan være diskussionslystne og i det hele taget er vi engagerede i vores arbejde
Vi prioriterer grundig oplæring af nye kollegaer højt; der vil være primære oplæringsansvarlige, men alle kollegaer er tilgængelige for dig som ny. Hvert semester har vi socialrådgiverpraktikanter, som vi lærer rigtig meget af.
Om dig Du har en relevant socialfaglig uddannelse og måske kommer du fra en lignende stilling, hvor du har iværksat beskæftigelsesrettede tilbud, haft fokus på rettidighed i din sagsbehandling, vurderet uarbejdsdygtighed og forelagt sager for rehabiliteringsteamet.
Som et helt centralt værdigrundlag tror du på, at selv borgere med komplekse problemstillinger er værdiskabende på arbejdsmarkedet – og du arbejder målrettet efter denne værdi.
Du ser vigtigheden af og ikke mindst mestrer at dokumentere det, der virker for sygemeldte borgere og du trives med myndighedsrollen.
I perioder vil du have travlt og derfor er det vigtigt, at du forstår at løse din opgaver balanceret. Det vil sige: korrekt og med fokus på effektiv brug af ressourcerne. Derfor arbejder du struktureret, selvstændigt, systematisk, har et godt overblik og en høj datadisciplin. It-løsninger ser du som et uundværligt redskab i opgaveløsningen og du er indstillet på, at der kontinuerligt stilles krav om selvbetjening og anvendelsen af nye løsninger - både hos dig og borgerne. Du er resultatorienteret og indstillet på, at din indsats skal medføre synlige resultater. Som person har du en positiv livsanskuelse og ser muligheder frem for forhindringer.
Vi er i fuld gang med at tilpasse os den kommende beskæftigelsesreform og det arbejde vil komme til at fylde endnu mere i 2027, så du skal være indstillet på at deltage i udviklingsarbejdet og at din praksis og opgaver løbende vil blive justeret
Har du spørgsmål? Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Berit Kristoffersen på tlf.: 43 97 97 97, [email protected],
Løn og ansættelse Stillingen er på 37 timer om ugen. Den ønskes besat snarest. Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 18. november 2026. Ansættelsessamtaler holdes i uge 48.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 29d1b9fe-cfa5-4797-9394-28cd0efbb6b6