Gå til indhold
RISSKOV KIRKE logo
RISSKOV KIRKENyt på Jobnet

Kirketjener søges til Risskov Kirke

8240, Risskov

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026

RISSKOV KIRKE

Åbner hos jobindex.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra RISSKOV KIRKE

Har du et godt praktisk håndelag, sans for service og lyst til at være en del af et levende kirkeliv? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kirketjener i Risskov Kirke.

Vi søger en imødekommende og engageret kirketjener til en deltidsstilling på gennemsnitligt 19 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Som kirketjener bliver du en vigtig del af hverdagen i Risskov Kirke og sognegård. Sammen med kirkens nuværende kirketjener får du ansvar for en række praktiske og serviceorienterede opgaver, der er med til at skabe gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger, møder og øvrige aktiviteter.

Du bliver en del af et engageret medarbejderfællesskab, hvor samarbejde, fleksibilitet og en positiv tilgang til opgaverne er vigtige værdier.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at varetage en bred vifte af opgaver i både kirken og sognegården. Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Oprydning og rengøring i kirken og sognegården.
  • Klargøring og opstilling til møder, arrangementer og andre aktiviteter, herunder kaffebrygning og servering.
  • Mindre håndværksmæssige opgaver og løbende praktisk vedligeholdelse.
  • Eventuelt bidrage til kommunikation på sociale medier og lignende.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kirkens nuværende kirketjener. I har en gensidig vikarforpligtelse, samt planlægger og koordinerer i fællesskab fordelingen af arbejdsopgaverne.

Vi søger dig, der ...

Vi forestiller os, at du er en praktisk anlagt person, der trives med en alsidig hverdag og sætter en ære i, at tingene fungerer – både bag kulisserne og i mødet med kirkens besøgende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en positiv interesse for kirkens liv og de mange aktiviteter, der foregår i sognet.
  • Arbejder ansvarsbevidst, selvstændigt og struktureret.
  • Har lyst til og evne til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere, præster og menighedsråd.
  • Er imødekommende og serviceminded over for alle, der kommer i Risskov Kirke og sognegård.
  • Trives i rollen som en af kirkens synlige repræsentanter og har lyst til at være med til at give besøgende en god oplevelse.
  • Har praktisk håndelag og gerne erfaring med mindre vedligeholdelsesopgaver.

Erfaring med kommunikation på sociale medier vil være en fordel, men er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår og løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for kirketjenere.

Årslønnen aftales inden for intervallet 324.667 kr. – 408.841 kr. Hertil kommer et årligt rådighedstillæg på 33.230 kr. og et OK-tillæg på 1.400 kr. Derudover ydes arbejdsgiverbetalt pension.
Alle beløb er oplyst i nutidskroner og svarer til årslønnen for en fuldtidsstilling. Løn og tillæg udbetales forholdsmæssigt svarende til stillingens ansættelsesbrøk på 19/37.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er knyttet en obligatorisk uddannelse til stillingen som kirketjener. Uddannelsen skal gennemføres inden for de første to ansættelsesår.

Der er tre måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børneattest.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Du kan læse mere om Risskov Kirke på www.risskovkirke.dk.

Ansøgning

Kan du se dig selv som en del af hverdagen i Risskov Kirke? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning via Jobindex på dette link: https://www.jobindex.dk/c?t=h1703388&ctx=w

Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 46.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 36e138a4-a2f1-44ff-b756-d750810d527d

Praktisk info

Arbejdssted
8240, Risskov
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job