Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune
Vil du være med til at skabe reel forandring for unge mellem 15 og 23 år? Motiveres du af at støtte unge i at komme tættere på uddannelse og job? Har du erfaring med socialfagligt, udekørende og selvstændigt arbejde, og er du god til at skabe individuelle og tillidsfulde relationer?
Har du en positiv og humoristisk tilgang og en fagligt solid baggrund? Så er du måske vores nye kollega i Ungeindsatser 2.
Om jobbet
Ungeindsatser 2 ligger under Uddannelse og Social i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, som samler kommunens ungeindsatser på tværs af myndighed, udfører og beskæftigelsesområdet for unge i alderen 15-23 år.
Vi arbejder sammen om én klar kerneopgave: At støtte de unge i at lykkes med at komme i uddannelse og/eller job og i at leve et mere selvstændigt liv.
Som kontaktperson arbejder du tæt sammen med den enkelte unge og dennes familie, og tilrettelægger indsatsen ud fra den unges kompetencer, behov og mål. Du møder de unge i deres hjem, på uddannelsen, i fritidsmiljøer eller i nærområdet.
De unge vi samarbejder med, har ofte en tilværelse præget af en bred vifte af sociale, adfærdsmæssige og psykosociale udfordringer. Det kan komme til udtryk som ensomhed, lavt selvværd, selvskade eller skolevægring, men også som mistrivsel forbundet med kriminalitet, misbrug eller kontakt til belastede miljøer.
Udfordringerne varierer fra ung til ung og kan optræde enkeltvis eller i kombination. Derfor vil der ofte være flere samarbejdspartnere omkring den unge ud over den primære myndighedsrådgiver, såsom tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesrådgivere, psykiatri mv.
Som kontaktperson skal du kunne skabe sammenhæng omkring den unge og bygge bro til relevante aktører såsom uddannelsessteder, sociale tilbud og den unges private netværk.
Du arbejder selvstændigt – men står ikke alene
Vi møder de unge i deres hverdag, og du skal derfor være indstillet på at cykle til og fra dine aftaler og på at arbejde selvstændigt og alene en stor del af tiden.
Vi arbejder selvtilrettelæggende og planlægger aftalerne, så de passer ind i den unges og familiens hverdag med job og skole. Derfor vil arbejdstiden også ligge på eftermiddage og aftener.
Du får stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag, men du står ikke alene med opgaven. Vi prioriterer faglig sparring og samarbejde højt og har både ugentlig sparring i grupper, supervision flere gange årligt og månedlig 1:1 med leder.
Stillingen kræver, at du trives med at arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende, og at du kan lide en arbejdsdag, hvor sjældent to dage er ens.
Vi samarbejder tæt med myndighed om indsatsen og formålet. Vi bruger fagsystemet Nexus, hvor vi løbende dokumentere ud fra KAI-metoden. Dokumentationen bruger vi aktivt til at følge den unges udvikling og sikre, at vores indsatser hele tiden hænger sammen med den unges mål.
Vores faglige ståsted i Ungeindsatser er den mentaliserende tilgang.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Vi forventer, at du
- har en socialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
- er respektfuld og har situationsfornemmelse og ved, at besøg i borgernes private hjem kræver, at du er en tillidsvækkende og tydelig fagperson, der samtidig bevarer fokus på formålet med besøget
- har en positiv tilgang til dit arbejdsliv og betragter forandringer som en naturlig del af at være ansat i en politisk styret organisation i udvikling
- kan tilrettelægge og administrere dit eget arbejde og er fleksibel og villig til også at arbejde på eftermiddage og aftener
- har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og kan inddrage både det professionelle og private netværk omkring den unge
- kan bygge bro til relevante frivillige tilbud i Odense Kommune
- kan handle selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver
- trives i komplekse og til tider konfliktfyldte situationer, hvor du kan bevare roen
- har en god portion humor
- prioriterer et godt samarbejde med dine kollegaer og ved, at det er nødvendigt for at lykkes med opgaven
- betragter dokumentation som en vigtig del af arbejdet
- kan og vil cykle til dine aftaler
- har kørekort
Der er desuden en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med unge og familier med forskellige kulturelle og sproglige baggrund og/eller har kendskab til grønlandsk eller arabisk.
Vi tilbyder dig
- ansættelse i en engageret afdeling i løbende udvikling
- engagerede kollegaer med høj faglighed og forskellige faglige baggrunde
- en mangfoldig arbejdsplads præget af tværprofessionalitet og tæt samarbejde
- stor frihed og fleksibilitet til selvstændigt at planlægge din arbejdsdag
- mulighed for at følge de unge tæt og være med til at skabe konkrete forandringer i deres liv
- en afdeling præget af humor, faglig stolthed og engagement
- fast ugentlig sparring med kollegaer
- månedlig 1:1 med leder
- supervision hver 8. uge
- et godt arbejdsmiljø med fokus på social kapital
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte medarbejder og AMR Natalie på 20 14 77 47 eller afdelingsleder Elin Mogensen på 21 19 55 77. Du bedes sende en sms, hvori du skriver, at du ønsker en opringning ifm. stillingsannoncen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat den 1. november 2026.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er tirsdag den 8. september 2026. Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler tirsdag den15. september 2026.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5992f40d-9c36-4c96-bed9-54a4786ac2af