Gå til indhold
Esbjerg Kommune logo
Esbjerg KommuneNyt på Jobnet

Krohaven i Tarp søger personale

6715, Esbjerg N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
23. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Esbjerg Kommune

Åbner hos esbjergkommune.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Esbjerg Kommune

Krohavens Aflastning i Tarp søger lige nu personale til vores dejlige børn og unge. Målgruppen spænder bredt og vi er derfor ikke låst fast på én bestemt faggruppe. Så er du pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper eller assistent så er det måske dig vi mangler.

Vi søger medarbejdere til fastansættelse i vores grønne og røde team samt en nattevagt på 37 timer, ønskes færre timer kan det imødekommes. Opstart hurtigst mulig.

Hvem er vi?

Krohavens aflastning er et specialpædagogisk tilbud for børn og unge med særlige behov i alderen 0-23 år. Vi har plads til 12 børn ad gangen med varige nedsatte fysiske – og/eller psykiske funktionsevner. Det betyder også, at behovene spænder bredt og ofte er individuelle. Vi er én samlet afdeling fordelt i 3 mindre afdelinger under samme tag. Det betyder at hver afdeling rummer 4 børn og at personalet som udgangspunkt møder ind i samme afdeling hver gang.

Aflastningen er barnets ”andet hjem”.

Dagligdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov og ressourcer. Vi hjælper børnene op om morgenen og gør dem klar, så de kan komme afsted med busserne til deres dagtilbud.

Når børnene kommer hjem fra dagtilbud, er rutinen ofte som i eget hjem. Der skal serveres aftensmad, børnene skal i bad og der hygges inden sengetid.

I weekenderne er der ofte mindre ture ud af huset i det omfang børnene kan. Derfor er det et plus hvis du har kørekort.

Vores kerneopgave

Aflastningen er en af 9 afdelinger i Specialcentret. Vi arbejder alle ud fra en fælles kerneopgave i forhold til vores børn og unge som omfatter følgende:

”Vores kerneopgave er udvikling for det enkelte barn og den enkelte unge, med sigte på at styrke barnets og den unges

egenopfattelse, selvstændighed og ligeværdighed i fællesskaber. Vi løser kerneopgaven i et miljø præget af nærvær, tryghed og i et tæt samarbejde med familien. Vi fokuserer på at understøtte netværk og nye varige relationer for barnet og den unge.”

Vi ønsker at du:

  • Kan skabe tryghed, nærvær og danne relationer til vores børn/unge
  • Kan styrke barnets egenopfattelse og selvstændighed
  • Har en positiv indstilling og passion for området
  • Har erfaringer eller kendskab til målgruppen
  • Kan arbejde i stilhed og aflæse situationer
  • Kan håndtere udadreagerende adfærd
  • Kan reflektere over egen og andres praksis
  • Kan have mange bolde i luften
  • Har godt kendskab til forflytning
  • Ikke skræmmes af børn med epileptiske anfald

Målgruppen og arbejdsopgaver i det Grønne team

Da børnene på vores grønne afdeling primært har multihandikap er der mange plejemæssige og medicinske opgaver. En del af børnene er nonverbale og har brug for selvregulering hvilket stiller store krav til personalets sanser og evne til at aflæse kropssprog. Vi forventer ikke, at du har kendskab til alle vores arbejdsopgaver, men du skal have et ønske om at lære det.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet.:

  • At give sondeernæring og medicin
  • At stå for personlig pleje og hygiejne
  • At benytte nonverbale kommunikationsværktøjer
  • At arbejde med low/high arousal
  • At arbejde med sansebaserede aktiviteter
  • Forældre – og pårørendesamarbejde
  • Kontaktperson funktion
  • Huslige gøremål såsom klargøring af værelser, skift af sengetøj, tøjvask oprydning mm.

Målgruppen og arbejdsopgaver i det Røde team

Da børnene på vores røde afdeling primært har autisme og kognitivt ligger på 3-6 år, er det vigtigt at overholde strukturplaner og benytte hjælpeværktøjer såsom piktogrammer, time-timer, Tegn Til Tale mm. Nogle børn er nonverbale og har brug for selvregulering hvilket stiller store krav til personalets sanser og evne til at aflæse kropssprog. Vi forventer ikke, at du har kendskab til alle vores arbejdsopgaver, men du skal have et ønske om at lære det.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet.:

  • Hjælp til selvhjælp
  • Fokus på vurdering af individuelle behov
  • At stå for personlig pleje og hygiejne
  • At benytte nonverbale kommunikationsværktøjer
  • At arbejde med low/high arousal
  • At arbejde med sansebaserede aktiviteter
  • Forældre – og pårørendesamarbejde
  • Kontaktperson funktion
  • Huslige gøremål såsom klargøring af værelser, skift af sengetøj, tøjvask oprydning mm.

Målgruppen og arbejdsopgaver som nattevagt

Som vågen nattevagt har du og din kollega ansvaret for de 12 sovende børn/unge. Du møder ind mellem 21.30-22 og udfører de faste nattevagtsopgaver. Derudover gives der 3 x tilsyn til hvert barn i løbet af natten. Nogle børn skal have medicin, skal skiftes, har epileptiske anfald eller har brug for en voksen fordi de ikke kan sove eller finde ro.

Når dagvagterne møder ind mellem 5.30-6.00 er det en fælles opgave at vække børnene, give dem en god morgen og gøre dem klar til at komme afsted i deres dagtilbud.

Praktisk information

Da vi er et døgntilbud, kan du forvente at arbejde blandede vagter, weekender og helligdage. I aflastningen arbejder vi enten hver 2. eller 3. weekend. I dette tilfælde er det stillingen som nattevagt der er med arbejde hver 3. weekend hvoraf de 2 andre stillinger er med arbejde hver 2. weekend.

Vi arbejder ud fra ”ønskebaseret” vagtplanlægning hvilket betyder, at man har mulighed for at ønske hvordan en vagtplan skal se ud. Det færdige resultat afhænger dog af børnenes behov. Sommer- og juleferie planlægger du som medarbejder selv i fællesskab med dine kollegaer.

Det er vigtigt at du noterer i din ansøgning hvilken/hvilke stillinger du søger.

Du kan læse mere på: www.specialcentret.esbjergkommune.dk

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingerne indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

For yderligere info kan du kontakte tilbudsleder Alice Farid Jensen på mail [email protected].

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026, og det forventes at ansættelsessamtalerne finder sted den 27. oktober 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2233180b-db7e-41d3-9081-fe92ac267cbf

Praktisk info

Arbejdssted
6715, Esbjerg N
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job