Gå til indhold
Ringsted Kommune logo
Ringsted KommuneNyt på Jobnet

Myndighedsenheden søger erfaren sagsbehandler med funktion som faglig koordinator til Team Hjælpemidler

4100, Ringsted

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026

Ringsted Kommune

Åbner hos ringsted.varbi.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Ringsted Kommune

Har du stærke faglige kompetencer inden for hjælpemiddelområdet, lyst til at understøtte dine kollegaers faglige udvikling og mod på at være bindeled mellem medarbejdere og ledelse? 

Vi søger en faglig koordinator til Team Hjælpemidler, som ønsker at bidrage til høj faglig kvalitet, ensartet sagsbehandling og fortsat udvikling af området. 

Funktionen som faglig koordinator udgør mellem 8-15 timer ugentligt. Den øvrige arbejdstid består af almindelig sagsbehandling inden for teamets område.  

 

Om os 

Team Hjælpemidler er en del af Myndighedsenheden i Ringsted Kommune. Vi består af ergoterapeuter, fysioterapeuter og administrative sagsbehandlere, som arbejder med hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, kropsbårne hjælpemidler og bilsagsbehandling.  

Myndighedsenheden består udover Team Hjælpemidler af Team Visitation, Team Social og Team administration. Der er tæt samarbejde med de øvrige faglige koordinatorer og ledelsen i afdelingen. 

Vi lægger vægt på høj faglighed, hjælpsomhed, fleksibilitet, samarbejde på tværs af teams og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os står man ikke alene med de komplekse sager, og vi prioriterer videndeling, sparring og løbende udvikling af vores praksis.  

 

Dine opgaver som faglig koordinator 

Du bliver teamets faglige omdrejningspunkt og får blandt andet ansvar for at: 

  • Sikre et ensartet fagligt niveau i teamet. 
  • Understøtte implementering af lovændringer og ændret praksis. 
  • Sikre opdatering af sagsgange, standardbreve og relevant information. 
  • Være faglig sparringspartner i komplekse sager. 
  • Bidrage til faglig fordybelse og læring i teamet og sikre vidensdeling. 
  • Sparre med ledelsen om faglige problemstillinger og udviklingsmuligheder.  
  • Planlægge og koordinere teammøder og faglige mødefora. 
  • Understøtte kvalitetssikring og overholdelse af serviceniveauer.  

 

Vi søger en kollega, der 

  • Har indgående erfaring med myndighedsarbejde på hjælpemiddelområdet. 
  • Har solid viden om relevant lovgivning og praksis. 
  • Har blik for både faglig kvalitet og effektive arbejdsgange. 
  • Trives med at koordinere og skabe struktur. 
  • Er god til at formidle viden og skabe følgeskab blandt kollegaer. 
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og udviklingsorienteret. 
  • Kan bevare overblikket og samtidig være tæt på den daglige drift. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Nexus eller lignende fagsystemer. 

 

Vi tilbyder 

  • En central rolle i udviklingen af hjælpemiddelområdet. 
  • Mulighed for at præge faglig retning, arbejdsgange og kvalitet. 
  • Tæt samarbejde med ledelse, jurist og øvrige faglige koordinatorer. 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj trivsel.  Stor frihed under ansvar. 
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse. 
  • En arbejdsplads med fokus på både faglighed og arbejdsglæde. 

 

Er du stadig interesseret? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Tina Henriksen på tlf. 2012 5937. 

Ansøgningsfrist er den 22. oktober. Hvis du inviteres til en samtale, kan du forvente at høre fra os fredag d. 23. oktober 2026. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 27. oktober 2026.  

Ansættelse pr. 1. december 2026. 

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv. 

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 212a6a6b-c915-4ef8-b72f-8ea39eb42e7b

Praktisk info

Arbejdssted
4100, Ringsted
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job