Gå til indhold
DUOS A/S logo
DUOS A/SNyt på Jobnet

24-timers vagter hos en 1-årig pige i Bramming

6740, Bramming

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
7. december 2026

DUOS A/S

Åbner hos mit.duos.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DUOS A/S

Har du erfaring med små børn med motoriske udfordringer, og trives du med at kombinere omsorg, leg og udvikling? Vi søger to faste medarbejdere og en vikar til en 1-årig pige, som snart flytter fra Juelsminde til Bramming.

Om opgaven

Du bliver en del af hverdagen hos en glad og nysgerrig pige på 1 år, der elsker musik, vandleg og bevægelse. Hun er motorisk og udviklingsmæssigt forsinket og har brug for støtte til blandt andet balance, at stå og gå. Hun har endnu ikke et verbalt sprog, men kommunikerer gennem lyde og pludren.

Din opgave er at skabe en tryg og stimulerende hverdag med leg, motorisk træning og aktiviteter, der understøtter hendes udvikling. Du hjælper også med daglige rutiner som måltider, bad, bleskift og putning samt håndtering af ernæring og medicin efter nærmere aftale.

Du arbejder alene med pigen og skal derfor kunne aflæse hendes signaler og tilpasse aktiviteter og pleje efter hendes behov. Nætterne er forholdsvis rolige, og hun har typisk brug for en sutteflaske omkring kl. 3-4.

Om dig

Du er uddannet pædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller sygeplejerske.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med cerebral parese eller små børn med motoriske og kommunikative udfordringer. Du er rolig, omsorgsfuld og trives med selvstændigt ansvar i en tæt 1:1-relation.

Du skal kunne starte i Juelsminde og efterfølgende fortsætte i Bramming. Der vil blive betalt løn for den transport tid, du har til Juelsminde. 

Arbejdstid

Der er to 24-timers vagter hver anden weekend, fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Vi søger to faste medarbejdere til at dække vagterne samt en vikar.

Familien har desuden 150 puljetimer om året, som kan bruges fleksibelt til eksempelvis fødselsdage, familiearrangementer eller tid med familiens øvrige børn.

I november vil du få mulighed for at besøge familien og hilse på pigen. Der vil være vagter i Juelsminde den 3.–6. december, hvorefter opgaven fortsætter i Bramming.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 189800

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c256e6af-7573-4505-a053-416ec5bb64e2

Praktisk info

Arbejdssted
6740, Bramming
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.