Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Den selvejende institution Naturbørnehave Liden Stina
Naturbørnehave Liden Stina søger en uddannet pædagog på 25-30 timer pr uge, til tiltrædelse 1.11.2026.
Kan du lide at være ude i naturen?
Kan du jonglere mellem vuggestue- og børnehavebørn?
Kan du lide et lille sted med tæt kollegasamarbejde?
Er du flexibel i f.t. skiftende arbejdstider i dagtimerne?
Vi søger en, der fra første dag kan være ansvarlig for vuggestuebørnene, som kender til Steiner-pædagogik, som har erfaring med både børnehave- og vuggestuebørn, som kan bidrage med en masse sange, rytmik og årstidsrelaterede aktiviteter både med store og små.
Vi forventer, du er fysisk robust, rolig af gemyt, med kreative ideer samt at du har erfaring i samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
Vi har 18 børn mellem 1 og 6 år. Vi kommer op på 20 næste år, når de nyeste søskendebørn starter.
Vi har gode udendørsfaciliteter og et lille dyrehold.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1f5ea616-4fc7-4d54-ba66-5cc6973ef0e2