Gå til indhold
RK

Pædagog med hjerte for fællesskaber og inklusion søges til Skovbørnehaven Tudsen

2850, Nærum

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
28. september 2026
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026

Rudersdal Kommune

Åbner hos rudersdal.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Rudersdal Kommune

Om jobbet

Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? Trives du i naturen og ser du værdien i, at børn udvikler sig gennem leg, relationer og fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger til Skovbørnehaven Tudsen i Nærum.

I Tudsen tror vi på, at børn gør det godt, når de kan. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe pædagogiske læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til, bidrage og være betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Vi søger en pædagog, der har lyst til at være med til at udvikle vores inkluderende praksis og skabe læringsmiljøer, hvor børn med forskellige forudsætninger kan trives, lege, lære og udvikle sig sammen med naturen som ramme.

Om dig

Du bliver en del af et lille, fagligt stærkt team, hvor samarbejde, refleksion og nærvær er en naturlig del af hverdagen.

En del af din opgave vil være at understøtte børn, der har brug for ekstra guidning og tydelige rammer og meningsskabelse i hverdagen, så de får de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og deltage i børnefællesskabet.

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at det er fællesskabet og læringsmiljøet, der skal tilpasses børnenes forskellige behov, styrker og forudsætninger.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • skabe trygge og udviklende læringsmiljøer
  • understøtte børns deltagelse i leg og fællesskaber
  • arbejde med struktur, forudsigelighed og fleksibilitet i hverdagen
  • styrke relationer mellem børnene
  • samarbejde tæt med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • bidrage med refleksioner omkring inkluderende pædagogiske praksisser
  • bruge naturen aktivt som lærings-, udviklings- og trivselsrum.

Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog
  • er optaget af inklusion, deltagelsesmuligheder og børnefællesskaber
  • har interesse for eller erfaring med specialpædagogik
  • arbejder anerkendende, ressourceorienteret og relationelt
  • kan skabe struktur og tydelighed uden at miste det pædagogiske nærvær
  • er nysgerrig på børns forskellige måder at være i verden på
  • ser naturen som en vigtig medspiller i det pædagogiske arbejde
  • har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med engagerede kolleger.

Er du nyuddannet, men motiveret for at arbejde med inklusion og specialpædagogik med naturen, som ramme, hører vi meget gerne fra dig. Det vigtigste er ikke, hvor mange års erfaring du har, men at du er nysgerrig, refleksiv og har lyst til at gøre en forskel for børn og fællesskaber.

Om Børnehuset Tudsen

Skovbørnehaven Tudsen ligger ved Jægersborg Hegn og er normeret til 46 børn.

Vi er en lille skovbørnehave med 5 pædagoger, medhjælpere og daglig leder, som brænder for børn og naturpædagogik.

Hverdagen bygger på stærke relationer, nærværende voksne, høj faglighed, årstidsbestemte traditioner og et tæt samarbejde med familierne.

Om vinteren har vi base på Ravnholm Skole, og om sommeren flytter vi ud i skoven. Vi er ude hver dag året rundt og ser naturen som et unikt pædagogisk rum, der giver børn mulighed for at udforske, fordybe sig, bevæge sig og indgå i meningsfulde fællesskaber.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærke værdier
  • et lille, engageret og hjælpsomt personalehold
  • tæt faglig sparring med ledelse og kolleger
  • mulighed for samarbejde med PPR, inklusionspædagog og andre fagprofessionelle
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • en hverdag i og med naturen
  • engagerede forældre og et stærkt lokalt fællesskab
  • mulighed for at præge Tudsens fortsatte udvikling.

Følg os på Instagram og få et indblik i livet i Skovbørnehaven Tudsen (Instagramprofil)

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen løber frem mod den forventede afklaring af barnets kommende skoleovergang - derfor tidsbegrænset frem til august 2027 med mulighed for justering eller forlængelse.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men andet kan aftales. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende.

OBS. stillingsopslaget er blevet forlænget så ansøgningsfristen nu er 31/10.


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9822fd05-a179-4782-bd30-089a72666d19

Praktisk info

Arbejdssted
2850, Nærum
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job