Gå til indhold
Københavns Kommune logo
Københavns KommuneNyt på Jobnet

Pædagog med tekstilfaglig baggrund til Kunst og Håndværk på Captum

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026

Københavns Kommune

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune

Har du stærke tekstilfaglige kompetencer, et pædagogisk blik og lyst til at skabe udvikling sammen med borgerne? Vi søger dig, der både kan sætte dine faglige kompetencer i spil og møde den enkelte borger med nærvær, nysgerrighed og respekt.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest.

Om Captum

Organisationen Captum består af mange forskellige beskæftigelses- og læringstilbud til borgere med handicap og er en del af Center CABS under Borgercenter Handicap.

Kunst og Håndværk er et værkstedsfællesskab, der består af et sy-, væve- og projektværksted. Vi søger en kollega, der kan arbejde med mange forskellige processer, hvor tekstiler indgår i hovedbeskæftigelsen. Vi væver tekstiler, som bliver syet til viskestykker, toilettasker og gulvtæpper. Vi upcycler til blandt andet tasker og tøj. Vi strikker, broderer og bliver inspireret af og afprøver andre tekstilfaglige håndværk. Vores produkter sælges løbende og på vores årlige julemarked.

Målgruppen er voksne mennesker fra 18 år og opefter. Borgerne er visiteret efter servicelovens § 103 og § 104. Da målgruppen på Kunst og Håndværk er en differentieret borgergruppe, skal du være indstillet på også at yde støtte til personlig pleje.

Vi har fokus på arbejdsidentitet og skaber hver dag meningsfuld beskæftigelse sammen med borgerne. Med afsæt i KRAP og Craft psykologi tager vi udgangspunkt i borgernes ressourcer, udviklingsmuligheder og oplevelse af mestring.

Vi arbejder målrettet med at skabe muligheder for, at borgerne kan udføre opgaverne så selvstændigt som muligt samt at skabe gode lærings- og beskæftigelsesforløb.

Vi søger en kollega, der kan sætte x ved følgende


  • Er målrettet og kan strukturere hverdagen i samarbejdet med kollegaer og borgerne
  • Er fagligt velfunderet og kan omsætte viden til handling
  • Reflekterer over egen praksis og er åben over for nye måder at løse opgaver på
  • Søger aktivt viden og sparring ved behov
  • Har erfaring med vævning og syning og kan anvende disse færdigheder aktivt i det daglige arbejde
  • Har lyst til at være med til at strukturere vores værksteder og facilitere de daglige tekstilfaglige arbejdsopgaver for og sammen med borgerne
  • Har erfaring med IT og dokumentation (vi bruger DOMUS)
  • Kan sætte sig selv i spil i forhold til helheden i Captum
  • Er uddannet pædagog
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads præget af høj pædagogisk faglighed
  • Samarbejde med unikke borgere/medarbejdere med hver deres helt særlige interesser, kompetencer og behov
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En arbejdsplads, der er åben og lytter til forandrings- og udviklingsforslag
  • Kollegial sparring med dygtige og engagerede kollegaer
  • Stor indflydelse på, hvordan produkterne designes og udvikles, fra de første ideer til den færdige løsning
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for pædagogisk personale.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 8.00-15.00 og onsdage fra kl. 8.00-17.00. Der kan forekomme enkelte weekender med arbejde, hvor vi har særlige arrangementer.

Stillingen er på fuld tid, men hvis du har ønsker til arbejdstiden, er du velkommen til at bringe dem op i forbindelse med en eventuel samtale.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest.

Mere information

Vil du vide mere om stillingen i Kunst og Håndværk, kan du kontakte den daglige leder Lone Krarup Erichsen 51 42 91 68 eller mail [email protected].

Kunst og Håndværk har til huse på Radisevej 2 på Amager og deler lokaler med Kunstskolen.

Mød os på Instagram: kunstoghandvaerkcaptum.

Søg via linket senest tirsdag den 20. oktober 2026

Samtaler afholdes i uge 43 og 44.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 999fdebf-0327-4801-84cc-6f48a85371ff

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job