Gå til indhold
Holbæk Kommune logo

Pædagog søges til Troldemosen, Tuse Næs

4300, Holbæk

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
11. september 2026
Ansøgningsfrist
14. oktober 2026

Holbæk Kommune

Åbner hos holbkkommune.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Holbæk Kommune

Vi søger en tydelig, nærværende og nysgerrig pædagog til vores førskolegruppe – 32-34 timer

Kan du skabe tryghed gennem rammer, tydelighed og nærvær – og samtidig bringe både humor og initiativ i spil? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos os får du lov til at være den voksne, der gør en reel forskel. Du skaber ro, retning og genkendelighed for børnene, og du kan stå selvstændigt med en mindre børnegruppe, hvor du bringer både faglighed og varme i spil.

Du kommunikerer åbent og ærligt – også når noget er svært – og du tør tage de konstruktive snakke, der gør samarbejdet stærkt. Du er nysgerrig og spørger, når noget er uklart. Hos os er det nemlig en styrke, ikke en svaghed.


Hvem er du

• Du trives i faste rammer og tydelig struktur

• Du er mødestabil og tager ansvar for din rolle

• Du kan arbejde selvstændigt med en mindre børnegruppe

• Du tager initiativ og skaber energi i hverdagen

• Du har humor og let ved at skabe relationer

• Du kommunikerer åbent, ærligt og er ikke konfliktsky

• Du spørger, når du er i tvivl — og du er nysgerrig på både børn og kollegaer


Troldemosen er et børnehus, hvor vi arbejder med tydelige voksne, trygge rammer og en hverdag, der giver børnene ro til at udvikle sig.

Vi tror på, at børn trives bedst, når de møder voksne, der er nærværende, strukturerede og oprigtigt interesserede i dem.

På stuen er vores profil kendetegnet ved en klar kommunikation, genkendelige rutiner, humor og varme, et stærkt kollegialt fællesskab, samt en kultur hvor vi hjælper hinanden — både fagligt og menneskeligt.

Vi har en skøn gruppe førskolebørn, som er nysgerrige på verden og fulde af energi. De trives i en hverdag med klar struktur, tydelige voksne og trygge rammer, hvor de kan øve sig i alt det, der gør dem klar til skolestart.

Hos os får du mulighed for at være en vigtig del af børnenes overgang fra børnehave til skole i det daglige arbejde hvor vi er tæt på børnenes udvikling, i en hverdag med genkendelige rutiner. U vil indgå i et team med humor, hjerte og faglighed i højsædet.

Vi arbejder målrettet med tryg tilknytning, bl.a. igennem ICDP.

Derudover arbejder vi for tiden også målrettet med børnenes sociale udvikling, sanser og mindfullnes, alsidig personlig udvikling, krop, bevægelse og fællesskab samt madmod.

Sammen skaber vi ro, retning og et ærligt samarbejde.

Vi sætter meget stor pris på at du kommer på besøg, så derfor må du meget gerne kontakte pædagogisk leder, Heidi Blander på tlf. nr. 72366384.

Ansøgningsfrist 14. oktober 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.


Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 21a4e19e-f36c-4fe4-b9ef-a4e04f6d4c27

Praktisk info

Arbejdssted
4300, Holbæk
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job