Gå til indhold
Fredericia Kommune logo
Fredericia KommuneNyt på Jobnet

Pædagog til Daginstitutionen Spiren

7000, Fredericia

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026

Fredericia Kommune

Åbner hos fredericia.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Fredericia Kommune

 Vil du være en del af et fagligt stærkt børnehus, hvor nysgerrighed, leg og udvikling går hånd i hånd? 

I Daginstitutionen Spiren søger vi en engageret pædagog på 37 timer ugentligt til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. 

Vi søger en kollega, der kan se muligheder frem for begrænsninger og som ønsker at gøre en positiv forskel for børn i alderen 0-6 år. 
 Hos os er leg, relationer, natur og fællesskaber fundamentet for børnenes trivsel, læring og udvikling. 

Er det dig? 
  • Er du nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene? 
  • Er du nærværende og optaget af at skabe stærke relationer? 
  • Kan du finde dit eget legebarn frem og være i børnehøjde? 
  • Holder du af at være aktiv både inde og ude? 
  • Ser du naturen som et lærings- og udviklingsrum? 
  • Værdsætter du faglig refleksion og sparring med kolleger? 

Så kan du være den pædagog, vi leder efter. 

Hvem er vi?

Spiren er beliggende i Taulovs gamle bydel med tæt tilknytning til lokalområdet, hvor mange af vores familier bor. 

Hos os får du 
  • et børnehus med ca. 80 skønne børn, hvor forskellighed ses som en styrke 
  • engagerede, fagligt nysgerrige og hjælpsomme kolleger 
  • stort fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø 
  • en kultur, hvor vi løbende udvikler vores praksis og tør afprøve nye ideer 
  • mulighed for at præge arbejdet med dokumentation, evaluering og den pædagogiske læreplan 
  • et hus, hvor høj faglighed og stærke relationer går hånd i hånd. 
Vi søger en pædagog, der 
  • brænder for arbejdet med børn og deres udvikling 
  • er nysgerrig, initiativrig og kan skabe inspirerende læringsmiljøer 
  • trives både ude og inde og ikke er bange for at få jord under neglene eller lugte af bål 
  • arbejder anerkendende og relationsorienteret 
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb med udgangspunkt i børnegruppens behov 
  • kan tage fagligt lederskab og bidrage aktivt til det pædagogiske arbejde 
  • har stærke samarbejdsevner og vægter det gode samarbejde med både forældre og kolleger højt 
  • kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og omstille sig, når hverdagen kalder på dette 
  • har humor og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til KRAP samt dokumentation og tværfaglige indsatser, men det er ikke et krav. 

Vi tilbyder 
  • Et stærkt fagligt fællesskab med plads til nye tanker og perspektiver. 
  • Mulighed for at arbejde sammen med nysgerrige, aktive og livsglade børn. 
  • En engageret og positiv forældregruppe. 
  • Medindflydelse på udviklingen af husets pædagogiske praksis. 
  • Gode muligheder for faglig sparring, refleksion og udvikling. 

Vil du vide mere?

Kontakt pædagogisk leder Lone Vallentin Mønster, tlf:  50 84 57 41, mail: [email protected] 

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Reference

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer. 

Straffeattest

Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling. 

Børneattest

Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan hentes en børneattest uden anmærkninger. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.  

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være placeret mellem kl. 6.45 og 16.45 mandag til torsdag og mellem kl. 6.45 og 16.15 fredag. 

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i Spiren. 🌱 

Ansættelsessamtaler

Forventes afholdt 27 + 29 oktober 2026. 

Send ansøgning online

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online.   
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk   

Ansøgningsfrist

22 oktober 2026. 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6dd5daf5-bcfd-444e-981f-aa7c8c41d913

Praktisk info

Arbejdssted
7000, Fredericia
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job