Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Fonden Bækkebo S/I
Bækkebo er en selvejende nonprofit fond i Haverslev, Rebild, cirka 35 km fra Aalborg, Viborg og Randers. Vi har tre boafdelinger med 17 beboere samt værksteder med beskæftigelse og socialt samvær – også for eksterne deltagere.
Målgruppen er voksne med autisme, ofte med tillægsdiagnoser som intellektuel udviklingsforstyrrelse, sproglige vanskeligheder eller fysiske funktionsnedsættelser.
Som pædagogisk medarbejder understøtter du beboernes psykiske trivsel i samvær og samtaler og i de forskellige praktiske gøremål, der er i beboernes hverdag, herunder rengøring. Opgaverne kan desuden bestå i at ledsage beboerne til forskellige aktiviteter, ligesom støtte til personlig pleje også kan være en opgave.
Bækkebo har disse forventninger til dig som kollega:
· Du har en relevant uddannelse, fx som pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut. Erfaring fra området er en fordel.
· Du kan arbejde på skiftende tider hele året, herunder weekend- og rådighedsvagter (sovende nattevagt).
· Du interesserer dig for autisme og vil udvikle dig fagligt.
· Du samarbejder godt, arbejder selvstændigt og bevarer ro og faglighed i også pressede situationer.
· Du bidrager positivt til beboernes trivsel og udvikling samt til et godt arbejdsmiljø.
Bækkebo kan tilbyde dig:
· En 37-timers stilling med gode rammer for løn- og ansættelsesvilkår.
· Vagter hver 2. eller 3. weekend og ofte længere vagter.
· Et fagligt udviklende arbejde i en højt specialiseret organisation.
· Mere end 30 engagerede kolleger og et arbejdsmiljø præget af faglighed, samarbejde og godt humør.
· Spændende arbejdsopgaver for en målgruppe, der på trods af forskellige udfordringer trives og udvikles.
Send ansøgning, cv, uddannelsesbevis og eventuelle anbefalinger via Sikker mail til Bækkebo.
Ansøgningsfrist er d. 20. oktober kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. oktober.
Læs mere på www.baekke-bo.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du er også velkommen til at kontakte:
Forstander Flemming Jeppesen · [email protected] · 2173 3431
Afdelingsleder Bettina Nørgaard Pedersen · [email protected] · 9390 9196
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 93f6d902-1091-4edb-babc-3826e9d1e023