Gå til indhold
PAU-Elev logo
PAU-ElevNyt på Jobnet

Pædagogiske assistentelever til hovedforløbet med opstart januar 2026

4930, Maribo

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
29. oktober 2026

PAU-Elev

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra PAU-Elev

Vil du arbejde med børn, unge eller voksne i et pædagogisk miljø? Så skal du søge om at blive en af vores ni nye pædagogiske assistentelever til det kommende januar 2027 hold!

Pædagogisk arbejde

Den pædagogiske assistentuddannelse kvalificerer dig til pædagogisk arbejde med børn og unge, samt borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Uddannelsen foregår i samarbejde med SOSU Nyk. F., og det er en erhvervsuddannelse, som varer ca. 2 år og 4 måneder og veksler mellem teoriforløb på skolen og praktikforløb i Lolland Kommunes institutioner.

Du ansættes i Lolland Kommune, som er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen. Du skal skiftevis være på skole (SOSU Nykøbing Falster) til teoriforløb og i praktikforløb i Lolland Kommunes institutioner, hvor du arbejder i daginstitutioner/SFO'er, og sociale tilbud til voksne med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.

Der udarbejdes et individuelt uddannelsesforløb for dig alt efter din tidligere erfaring og uddannelsesforløb og du vil blive tilknyttet en praktikvejleder på praktikstedet.

Din hverdag

I praktikkerne vil du have en fast praktikvejleder, som vil være din faste sparringspartner gennem hele praktikken, og som glæder sig til at give dig god sparring og oplæring. Du vil indgå som en del af personalegruppen, på lige vilkår med de øvrige medarbejdere og være med til at bidrage aktivt til opgaveløsningen.

Hvem er du?
  • Du har interesse i at arbejde med mennesker (børn, unge og voksne).
  • Du er motiveret, engageret og har personligt overskud til at uddanne dig.
  • Du forpligter dig til at tage ansvar for egen læring og overholder din mødepligt.
  • Du har evner og selvstændighed til at kommunikere og samarbejde.
  • Du tager uddannelsen seriøst.

Adgangskrav til hovedforløbet
  • Under 25 år: Du har gennemført eller er ved at gennemføre Grundforløb 2 på en SOSU-skole.
  • 25 år og derover: Du har gennemført Grundforløb 2 eller er ved at gennemføre på en SOSU-skole, eller har 2 års relevant erhvervserfaring indenfor de sidste 4 år.

Vi tilbyder
  • Dygtige undervisere og vejledere på SOSU-skolen.
  • Dygtige kolleger og faglig sparring i praktikken.
  • Faste kontaktpersoner i Lolland Kommune gennem hele uddannelsen.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på 37 timer om ugen. Du får elevløn gennem hele uddannelsen ifølge FOA´s gældende overenskomst for pædagogisk assistent elever.

Elever under 25 år:
Det første år udgør brottoløn pr. måned kr. 13.552,45.
Efterfølgende udgør bruttoløn pr. måned kr. 14.371,92.

Voksenelev
Bruttoløn pr. måned udgør kr. 25.575,09.

Opstart er i januar 2027.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på dem, der tilbydes en elevplads.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er torsdag den 29. oktober 2026, og de bedst kvalificerede ansøgere indkaldes til samtale tirsdag den 10. november.

Vi lægger vægt på en motiveret ansøgning, hvor du begrunder, hvorfor du gerne vil være pædagogisk assistent elev, hvor du skriver om, hvem du er, samt vedlægger udtalelser fra tidligere ansættelser, eksamensbeviser og anden relevant dokumentation, evt. realkompetencevurdering fra SOSU-skolen.

Yderligere information

Du kan læse mere om Lolland Kommune og de forskellige institutioner på kommunens hjemmeside (lolland.dk). Du kan også læse mere om uddannelsesforløbet generelt på SOSU-skolens hjemmeside (sosunyk.dk)

Hvis du har spørgsmål til elevforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Betina Bjærge på tlf. 23 45 89 27.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a5684020-16dd-426e-8331-daf3098f168e

Praktisk info

Arbejdssted
4930, Maribo
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Tilbage til alle job