Gå til indhold
ES

Pædagogiske assistenter til den sikrede institution Egely, Nørre Åby

5580, Nørre Aaby

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
14. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Egely, Sikret afdeling

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte unge om vores kerneopgave:

”Børn og unge på Egely oplever en tryg og indholdsrig hverdag med pålidelige voksne”


På Egely har vi siden starten af året været i gang med en energifyldt og spændende proces, hvor vi arbejder målrettet for at optimere vores metoder og arbejdsgange i fælles forståelser for at kunne give det bedste tilbud til børn og unge i sikret regi.

Vi har i perioden haft lukket to af vores fire bo-enheder, så medarbejdere og ledere sammen har kunne koncentrere sig om udviklingen af den faglige praksis, sammenhængen på tværs og fælles forståelser i samarbejdet og arbejdsgangene herfor.

Vi har nu beskrevet vores drømmescenarie for, hvilke faglige kompetencer der skal være til stede i de faglige teams, for at vi kan give børn og unge på Egely det allerbedste tilbud.

Vi søger nu derfor flere faggrupper til de faglige teams i det borgernære arbejde i vores bo-enheder, inden vi igen forventeligt genåbner en bo-enhed mere senere på året.

Vi modtager vores nye kollegaer i månederne frem til genåbning, og vi sikrer grundig introduktion, mentorordning og følgevagter i praksissamarbejdet med erfarne kollegaer i de aktuelle åbne afdelinger, så alle er klædt på med samme redskaber, metoder og arbejdsgange, inden vi sammensætter holdene til afdelingerne efter sommeren.

Lyder det som noget, du gerne vil, så skynd dig at sende en ansøgning – vi glæder os til at tale med dig.

Egely - kort fortalt:

Egely er Region Syddanmarks sikrede døgninstitution for unge mellem 12 og 17 år, som er anbragt på retslige eller sociale grundlag. Vi har i alt 20 pladser, hvoraf 5 er i den særligt sikrede afdeling. Der er ca. 60 unge indskrevet om året. Aktuelt har vi 2 åbne afdelinger med i alt 10 pladser.

Når Egely har alle pladserne åbne, er vi omkring 80 medarbejdere – primært pædagogisk personale i bo-enhederne, men også psykologer, sundhedsfaglige, socialrådgivere, lærere og andre faggrupper.

De unge, vi arbejder med, har ofte komplekse udfordringer med udadreagerende adfærd, kriminalitet, misbrug eller psykiatriske problemstillinger.

Vores vigtigste opgave er at hjælpe de unge med at finde ro og stabilitet, så de kan opbygge nye livsstrategier og tage skridt mod en bedre fremtid.

Alle børn og unge på Egely, får tilbudt undervisning eller dagbeskæftigelse i vores interne undervisningshus, og har deres hverdags- og fritidsliv på en boenhed med fire andre børn og unge.

De unge anbringes ofte på baggrund af komplekse sociale, psykiatri-nære og adfærdsmæssige udfordringer såsom udadreagerende eller kriminel adfærd, misbrug og andre udfordringer.

Dine opgaver:

Som pædagogisk assistent på Egely får du en meningsfuld og udfordrende hverdag, hvor du:

  • Afprøver, erfaringsdanner og arbejder efter de fagligt tilrettelagte tilgange og indsatser fra det faglige team og den lovgivningsmæssige ramme i tilbuddet.
  • Etablerer positive samarbejdsrelationer med børn, unge og aktører i deres liv og tilbud.
  • Arbejder med udmøntning af de faglige redskaber og metoder, som er bibragt fra kurser og uddannelsesforløb, og som er aftalt i teamet.
  • Dokumenterer, videndeler og handler på erfaringer og opståede behov og opgaver i børn og unges tilbud og liv.
  • Samarbejder professionelt og loyalt efter teamets faglige metoder og indsatser og bringer kompetencer, refleksioner, feedback og viden ind i det faglige team.
Vi søger dig, der evner at:

  • Identificere pædagogiske mål fra handle- og lærepladser, motiverer til deltagelse og understøtter pædagogiske aktiviteter og aftalte indsatser
  • Bidrage med egne faglige kompetencer ind i det helhedsorienterede tilbud til og samarbejde med børn og unge.
  • Varetage målrettet kommunikation og reflekterer over kommunikationens betydning ift. børn og unges forudsætninger og de aftalte strategier og indsatser.
  • Dokumentere pædagogisk arbejde og tværfagligt aftalte indsatser med og om barnet og den unge.
  • Tilrettelægge aktiviteter og samvær med hensyntagen til den samlede ungegruppes forudsætninger og behov – herunder at indtænke behov for differentierede rammer og støtte.
  • Reflektere, vurdere og koordinere fagligt med kollegaer i hverdagens praksis med afsæt i de beskrevne arbejdsgange og metoder.
Det får du hos os:

  • En arbejdsplads med høj faglig ambition, hvor du kan sætte dit aftryk på udvikling og kultur.
  • Et kollegialt tværfagligt team med en faglig leder og en afdelingsleder tæt på hverdagens faglige indsatser og samarbejde.
  • Samarbejde og sparring med intern psykolog, socialrådgiver og sygeplejerske.
  • Grundig introduktion og mentorordning.
  • Løbende kompetenceudvikling og en skræddersyet uddannelsesplan.
  • Supervision ved intern og ekstern supervisor samt sparring ved interne specialister, kolleger og faglig leder.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, professionelt samarbejde og psykologisk tryghed.
Det praktiske:
Stillingen er på 37 timer ugentligt. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og du ønsker en deltidsstilling skal du skrive dette i din ansøgning

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Arbejdstid vil være i skiftende vagter dag/aften, hver 2. weekend samt på helligdage.

Vi forventer, at du er uddannet pædagogisk assistent og at du har kørekort til personbil.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter, overenskomst nummer 34.06.1

Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Nysgerrig efter mere?

Du kan læse mere om Egely på vores hjemmeside Egely

og se vores rekrutteringsvideo her: Job på Egely

Du er også meget velkommen til at kontakte en af følgende afdelingsledere alle hverdage mellem kl. 08 - 09:

Afdelingsleder Jeannette Grath Lorentzen på tlf. 21 78 63 59 eller
Afdelingsleder Ulrik Nybo på tlf. 23800313

Ansøgningsfrist: Den 13. september 2026.
Samtaler: Der afholdes forventeligt samtaler den 16. og 17. september 2026.
Tiltrædelse: Den 1. november eller efter aftale.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt afdeling Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.

Der vil blive indhentet reference samt børn- og offentlig straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 36a05124-7bdd-466e-9cb5-8bb37c7c8ab1

Praktisk info

Arbejdssted
5580, Nørre Aaby
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job