Gå til indhold
Albertslund Kommune logo
Albertslund KommuneNyt på Jobnet

Pædagogmedhjælper på 37 timer til Børnehuset Hyldespjældet i Albertslund

2620, Albertslund

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Albertslund Kommune

Åbner hos albertslund.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Albertslund Kommune

Vi søger pædagogmedhjælpere til Børnehuset Hyldespjældet i Albertslund

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi pædagogmedhjælpere til Børnehuset Hyldespjældet

Vil du være med til at give de yngste børn en tryg start på livet – i et mindre børnehus, hvor nærvær, natur og fællesskab er en del af hverdagen?

Så er det måske dig, vi leder efter.

I Børnehuset Hyldespjældet søger vi en engageret pædagogmedhjælper til vores børnehus på 37 timer om ugen, til ansættelse snarest mulig

Vi er et mindre integreret børnehus med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vores størrelse betyder, at alle kender hinanden – børn, forældre og medarbejdere. Det skaber et trygt, overskueligt miljø med tætte relationer og et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Et børnehus med naturen som læringsrum

Børnehuset Hyldespjældet er omgivet af grønne områder, og naturen er en naturlig del af vores pædagogiske hverdag. Vi bruger vores store legeplads, nærmiljøet og Vestskoven aktivt og giver børnene mulighed for at udforske verden gennem leg, bevægelse og sanseoplevelser – året rundt.

Vi tror på, at børn lærer bedst, når de er nysgerrige, trygge og en del af stærke fællesskaber.

Vi er flyttet hjem til flotte, nyrenoverede rammer

Efter en gennemgribende renovering har vi fået lyse, moderne og inspirerende rammer med gode muligheder for både leg, fordybelse og nærvær. Rammerne understøtter vores pædagogiske arbejde og giver plads til både børn og medarbejdere.

Vi arbejder med høj faglighed

Hos os er relationen til barnet udgangspunktet for alt, hvad vi gør. Vores pædagogik  tager afsæt i børnenes perspektiver, leg og deltagelsesmuligheder. Vi tror på refleksion, faglig sparring og udvikling af praksis – sammen.

Vi søger en kollega, som
  • Brænder for arbejdet med de yngste børn.
  • Er nærværende, omsorgsfuld og tydelig.
  • Har blik for børnefællesskaber og det enkelte barns udvikling.
  • Har lyst til at bruge naturen som en aktiv del af hverdagen.
  • Er nysgerrig, engageret og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Har lyst til at udvikle den pædagogiske praksis sammen med kolleger.
Vi tilbyder
  • En fast stilling i børnehuset på 37 timer om ugen.
  • Et mindre børnehus med korte beslutningsveje og tæt samarbejde.
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med humor, omsorg og høj faglighed.
  • Gode muligheder for indflydelse på hverdagen og den pædagogiske udvikling.
  • Nyrenoverede rammer og et inspirerende udeområde.
  • Engagerede kolleger og et tæt samarbejde med forældrene.
  • En grundig introduktion til huset og dine nye kolleger.

Hvis du har lyst til at blive en del af Børnehuset Hyldespjældet, er du meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning eller en uforpligtende snak.

Jobbet er ledigt pr. 15-10-2026, og ansøgningsfrist er d. 23 oktober kl 23:59

Kontaktoplysninger:

Judithe Nielsen, Leder

Børnehuset Hyldespjældet

Store Torv 40

2620 Albertslund

dir.nr. 21 350212


 

Løn- og ansættelsesvilkår og frister

Arbejdsstedet Børnehuset Hyldespjældet, storetorv 40, 2620 Albertslund 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.

Der vil blive indhentet børne-og straffeattester ved ansættelse.

 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 52fd4d69-3cd8-4b1d-aab1-5ed87ca7b000

Praktisk info

Arbejdssted
2620, Albertslund
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job