Gå til indhold
Københavns Kommune logo
Københavns KommuneNyt på Jobnet

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Bryggens Bastion

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

Københavns Kommune

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune

Vil du være med til at skabe en god dag for omkring 50 friske børn, som er i gang med at opdage verden?

Vi er et børnehus i en rivende udvikling og med udsigt til mange spændende processer. Vi holder i øjeblikket til i lokaler på Islands Brygge 35, hvor vores tre grupper børn og voksne har nydt at være det seneste års tid. Vi er et børnehus med fokus på højt et fagligt niveau, gode relationer og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi arbejder sammen på tværs af grupperne, så ingen oplever at stå alene med en opgave – vi løfter i flok og understøtter hinanden.

Vi er en lille gruppe engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der alle har børnenes trivsel og udvikling meget stærkt i fokus. Vi har alle mærket den energi, der opstår, når vi sammen og med et positivt blik for hinanden møder børn, kolleger og forældre med et smil. Derfor forventer vi også, at du som ny kollega i Bryggens Bastion træder ind med et positivt blik på dig selv og andre. Når vi arbejder med mennesker, lykkes vi bedst, når vi ser ressourcer frem for begrænsninger.

Som kollega i Bryggens Bastion bliver du en del af et stærkt hold, hvor vi har hinandens ryg. Det betyder, at vi er i samme båd og sejler i samme retning. Vi taler åbent om opgaverne, udfordringerne og løsningerne. Hvis noget er svært, beder man om hjælp, ligesom man hjælper sin kollega, hvis behovet opstår. Det betyder også, at vi træder til i nabogruppen, når der fx mangler en kollega på holdet.

Inden du søger stillingen, kan du med fordel overveje, hvordan du bedst vil gå til en udfordring, som du aldrig har mødt før. Tænk gerne over, hvordan du bedst kan lide at møde nye mennesker og hvordan du har det, når dagen ikke helt bliver som planlagt. Som samlet personalegruppe har vi alle sammen en masse forskellige opgaver. Vi forventer, at du kan få øje på en opgave og gå til den med oprejst pande og optimisme – du behøver ikke være verdensmester, men du skal turde prøve nye udfordringer af.

Har du prøvet jobbet før og gjort dig en nogle gode erfaringer? Har du et godt overblik, en rolig tilgang til børn og kolleger og kan du være tydelig overfor børn, der har brug for retning og rammer?

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Martin S. Nielsen på 24 96 78 97/[email protected].

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag en 25. oktober 2026


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 709e9a5e-06e2-4274-8719-0e9f2673380e

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job