Gå til indhold
Christianebo logo
ChristianeboNyt på Jobnet

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Christianebo

2860, Søborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Christianebo

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Christianebo

Er du mødestabil, omsorgsfuld, imødekommen og har du lyst til at arbejde i en vuggestue?
Sommerfuglene som består af 8-10 børn og 2 voksne mangler en ny pædagogmedhjælper den 1. november 2026. Stillingen er på 37 timer om ugen, men andet timetal kan aftales efter ønske.

Om os
Christianebo er et hyggeligt mindre børnehus med plads til 65 børn fordelt på 2 vuggestuegrupper, en overgangsgruppe, samt to børnehavegrupper. Vi har en skøn legeplads, som bruges flittigt.

Du bliver en del af en personalegruppe, hvor humor, engagement og hjælpsomhed går hånd i hånd.

Om dig
Vi forstiller os enten, at du er i gang med dit sabbatår, overvejer en pædagogisk uddannelse eller gerne vil prøve kræfter med arbejdet i en vuggestue uden nødvendigvis at have erfaring fra dagtilbudsområdet.

Du behøver ikke kunne det hele fra starten. Vi lægger vægt på din motivation, din tilgang til børnene og din lyst til at lære, lege, være kreativ og gå med i børnenes initiativer – både ude og inde.

Dine opgaver vil bl.a. være
  • At deltage aktivt i leg og aktiviteter – både inde og ude
  • At være en rolig, tydelig og tryg voksen for børnene
  • At hjælpe med hverdagens rutiner som måltider, påklædning og søvn
  • At støtte op om struktur og de pædagogiske rammer i børnehusets hverdag

Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat medhjælper i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og deltage i interne kurser, der hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job.
Som ansat i Gladsaxe kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Du skal beherske dansk i skrift og tale.
Ved ansættelse indhentes der både børne- og straffeattest og tages referencer.

Flere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Daisy Poppe på mobil 21 64 35 79.

Ansøgningsfrist
Mandag den 19. oktober 2026 kl. 12:00.
Der gøres opmærksom på, at der løbende indkaldes til samtaler.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads

Som nyansat pædagogmedhjælper i Gladsaxe Kommune vil du følge vores onboarding-program og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse

Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5fa583ff-cf38-4bdb-91d5-e607dbe3a794

Praktisk info

Arbejdssted
2860, Søborg
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job