Gå til indhold
OK
Odense KommuneNyt på Jobnet

PPR søger 8 pædagogiske konsulenter til understøttelse af børns trivsel og læring på kommunens skoler

5220, Odense SØ

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
10. november 2026

Odense Kommune

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune

Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber? Har du viden indenfor det pædagogisk psykologiske felt og stærke vejlederkompetencer? Så har du nu muligheden for at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Odense Kommune.

PPR 6-18 år har gennem de sidste år været en del af en national udvikling, hvor vi er rykket tættere på skolens praksis. Vi prioriterer et nært og fleksibelt samarbejde med skolens professionelle om at sikre alle børns deltagelse i skolens læringsmiljøer. Som konsulent i et praksisnært PPR er du skolens eksterne samarbejdspartner, men inviteres ind i skolens maskinrum, hvor du samarbejder med skolens ledelse, lærere og pædagoger i elevsager, indsatser i læringsmiljøer og omkring de udviklingsdagsordener, der er på skolen.

Som pædagogisk konsulent i PPR bliver du del af et tværprofessionelt skoleteam sammen med en eller to psykologer. Skoleteamet har tilstedevær på skolerne og skal være med til at understøtte tidlig opsporing og praksisnær forebyggelse. Som skoleteam understøtter I sammen en til tre folkeskoler (nogle med specialiserede tilbud), hvor I løser opgaver hver for sig og i fællesskab afhængigt af, hvad opgaven kalder på.

Etableringen af skoleteams er del af en nyorientering af PPR, som træder i kraft ved din ansættelse, hvorfor du er med fra opstart af dit skoleteam og har rig mulighed for at være med til at udvikle teamets samarbejde og understøttelsen af skolens kerneopgave.

Stillingerne er alle på 37 timer ugentlig med opstart pr. 1. januar 2026.

Om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Odense Kommune

PPR er en del af Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker det almene og det specialiserede område fra 0-18 år. Vi tilstræber sammen en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Vi har et tæt samarbejde med forvaltningens Skoleafdeling og Dagtilbudsafdeling.

Vi er en gruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden sammen. Det faglige niveau er højt, og vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med mange nye og forskelligartede opgaver. Et fællesskab med omsorgsfulde, lyttende og dygtige kollegaer, der bakker hinanden op fagligt og forstår at hygge sig socialt. Vi er en arbejdsplads, der prioriterer et stærkt tværfagligt samarbejde, fast ugentlig tid til tjek in og sparring i faggruppen/PPR-teamet, ligesom vi tilbyder dig et onboardingforløb og et længere mentorforløb.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver i et team tæt på skolerne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Understøtte skolernes arbejde med udvikling af stærke børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for flere.
  • Vejlede og understøtte medarbejderteams på skoler i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for børn og børnegrupper gennem justeringer i læringsmiljøet.
  • Være sagsbærer i PPR-sager af forskelligartet karakter, hvor børn er i faldende trivsel og læring.
  • Være tæt samarbejdspartner for barnets forældre og netværk.
  • Være medskaber af eller foretage pædagogisk psykologisk vurdering af børns specialundervisningsbehov.
Om dig

  • Du er uddannet lærer/pædagog og har efteruddannelse eller kompetenceudvikling, der retter sig mod pædagogik, psykologi samt vejledning.
  • Du er rundet af en systemisk tænkning og ser barnets adfærd som invitation til at være nysgerrig.
  • Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt arbejde, hvor du både har blik på barnet/gruppen og på at støtte de professionelles betingelser for at lykkes.
  • Du evner og prioriterer det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde i en praksisnær opgaveløsning
  • Du har gode vejlederevner og erfaring i at anvende forskellige metoder, der bidrager til at skabe læring i teams.
  • Du har erfaring med koordinerende opgaver/funktioner.
  • Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i forskellige mødefora.
  • Du dokumenterer naturligt dit arbejde og udtrykker dig tydeligt på skrift.
  • Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis.
  • Du trives, når du er i læring og bidrager til samarbejdet i en lærende organisation
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte en af de to ledere i PPR: Heidi Adele Have - Mail: [email protected] eller tlf. 21 76 27 76 eller Charlotte Baastrup Lichtenstein - Mail: [email protected] – eller tlf. 21 63 02 99.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er mandag den 9. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 16. og 17. november 2026. Lokation følger.
Bemærk at du indkaldes via mail.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fe0118fb-7bc0-458f-b7f1-cdd4475468c8

Praktisk info

Arbejdssted
5220, Odense SØ
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job